Erling Jepsen. Fotograf Flemming Gernyx.

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00 - 21:00
Pris
110 Kr
Lokalitet
Danmark
Køb billet
Foredrag

Foredrag med Erling Jepsen: "Erna og rumæneren"

Onsdag 4. november 2020
Erling Jepsen udgiver i sommeren 2020 endnu en perle i sin samling af herlige bøger fra det Sønderjyske - kom og hør ham fortælle på Randers Bibliotek.

Så er slag- og handlekraftige Erna tilbage! Altså den Erna, som vi lærte at kende i Erling Jepsens roste roman ERNA I KRIG, der foregik omkring 1. Verdenskrig.

Nu har forfatteren flyttet Erna cirka 100 år frem i tiden, nærmere bestemt til en 2018-19 stykker, og Erna i nutiden er den forrige Ernas barnebarn. Hun er lige så målrettet, og hun bor også i Bramstrup sammen med sønnen Kalle, som (heller ikke nu) har mange kopper i skabet, som man siger i Sønderjylland.

Kalle er i øvrigt opkaldt efter mormorens plejesøn. Sådan er det bare, for man har altid heddet Erna og Kalle i den familie. Bramstrup har til gengæld forandret sig. Der er godt nok kommet biler og tv til, men den lille by ligger noget isoleret og virker lidt nedslidt. De sociale forhold har også ændret sig. P

Pludselig beslutter kommunens sagsbehandler, at nu har Erna været på kontanthjælp længe nok. Erna stritter imod, men der er intet at gøre. Hun uddannes til handicaphjælper, og på den måde møder hun Sergiu, en rumænsk indvandrer. Han sidder i kørestol og er afhængig af sin respirator – men er langtfra så hjælpeløs, som man skulle tro …

Glæd jer til at høre Erling Jepsen fortælle. Foredraget arrangeres i samarbejde med FOF.

Foredraget foregår i Kulturhusets sal.
 

 

 

Materialer