'Winterreise' møder 'Hungerhjerte' ved unikt arrangement på Randers Bibliotek.
'Winterreise' møder 'Hungerhjerte' ved unikt arrangement på Randers Bibliotek.

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00 - 21:30
Pris
150 Kr
Lokalitet
Danmark
Target
Voksne
Køb billet
Foredrag

Winterreise møder Hungerhjerte

Onsdag 12. januar 2022
Kom til unikt arrangement, hvor musikken og litteraturen beriger hinanden med hver sin fortælling om, ikke at høre til i det menneskelige fællesskab.

DR Kulturs Tore Leifer står i spidsen for en helt speciel aften i Kulturhusets Sal, hvor et mesterværk fra henholdsvis litteraturen og musikken bringes i dialog.

Karen Fastrups meget roste, autofiktive roman 'Hungerhjerte' fra 2018 satte vigtige ord på psykisk sygdom, og ved arrangementet læser hun op fra bogen. I fortællingen lægges hovedpersonens liv i ruiner pga. en giftig nær relation, men efter at være gået igennem årtiers skrækkelige indre udfordringer lykkes hun faktisk med at skabe ro i sit sind og finde en vej ud af en knugende borderline-diagnose.

Franz Schuberts 'Winterreise' er en hjørnesten i det klassiske musikrepertoire fra den romatiske periode. Sangcyklusen står lige så stærkt nu som dengang med sin beretning om en hovedperson, der vandrer ud i vinterkulden med et knust hjerte efter at være blev afvist af den, han elsker. Den fremføres af tenoren Mads Elung-Jensen, der akkompagneres af den israelske pianist og dirigent Gad Kadosh.

Tore Leifer sætter de to værker i scene overfor hinanden gennem samtale med Fastrup og Elung-Jensen, og han faciliterer desuden dialog med publikum undervejs i løbet af aftenen. Gå ikke glip af denne unikke chance for at opleve to kunstarter gå op i en højere enhed.