I 2020 fejrer vi 250-året for Ludwig van Beethovens fødsel.
I 2020 fejrer vi 250-året for Ludwig van Beethovens fødsel.

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
16:00 - 17:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Target
Voksne
Tickets
Tilmelding ikke nødvendig
Musik

Klub Klassisk - Beethovens Pastoralesymfoni

Mandag 30. november 2020
I disse dage er det 250 år siden Ludwig van Beethoven blev født. Vi fejrer det med en time i selskab med hans smukke pastoralesymfoni fra 1808.

Det er sin sag at nøjes med en time om Pastoralesymfonien, for der er nok at tage fat på. Naturmennesket Beethoven havde masser på hjerte om det med at komme ud under åben himmel, og musikken flyder nærmest over med indtryk. Musikformidler Mik Stegger tager dig med på rundtur i denne musikalske iscenesættelse af landlig idyl og skiftende vejrlig.

Dagen før lytteklubben, søndag den 29/11 kl. 15.30 kan du hjemme i egen sofa opleve Pastoralesymfonien som livestreamet koncert med Rotterdam Filharmonikerne via bibliotekets musikstreamingtjeneste, medici.tv. På programmet er også Mozarts klarinetkoncert i A-dur og Schuberts 5. symfoni. Hvis du bor i Randers Kommune, får du adgang til koncerten ved at følge dette link til tjenesten. Der er link til den streamede koncert på forsiden (alternativt kan du søge den frem ved at bruge dette link - men først når du har logget ind via det første link!).

Som altid er eneste forudsætning for at være med til Klub Klassisk, at du har lyst til at dykke ned i et spændende stykke musik og lære komponisten bedre at kende. Der er kaffe i kopperne, godt selskab og masser af spændende lytteindtryk at få med sig.

I efteråret 2020 afholdes lytteklubben i Kulturhusets Sal, så der er god plads omkring os og vi kan overholde retningslinjerne vedr. håndtering af Covid 19-virus.