Musik
Morgensang på biblioteket
01.06.22
Kom på Randers Bibliotek og deltag i et kvarter fælles morgensang – en go’ start på dagen.
Vi har et bibliotek med en akustik, som er ideel til fællessang, derfor indbyder vi til morgensang en række onsdagsmorgener fra januar til juni kl. 8.30 midt i Randers Bibliotek.
Vi synger en fire-fem sange, og herefter kan vi gå på arbejde eller ud i verdenen med opladt sind.
Peter Elmelund slår tonen an på guitar og giver sangene en kort introduktion.
Vi er nu i sommermåneden juni, så vi skal da synge "Nu lyser løv i lunde", men også Oehlenschlägers "Underlige aftenlufte".
Det foregår i Pyramiden.
Tags