Sådan bliver du låner

For at benytte biblioteket som låner, skal du først registreres hos os.

Det sker ved, at du enten møder personligt op på et af bibliotekerne eller i bogbussen og tager dit sundhedskort med. Eller du kan registrere dig med NemID, hvis du er fyldt 18 år.

Ved registreringen får du en personlig pinkode, som du skal bruge sammen med sundhedskortet.

Herefter kan du bruge disse tilbud fra biblioteket:

Låne bøger m.v
Du kan frit låne bøger, film, musik og spil med hjem, men der er dog begrænsninger på nogle typer lån. 

Adgang til "Min konto" på hjemmesiden
Her har du adgang til din lånerstatus, hvor du kan se, hvad du har lånt og hvornår det skal afleveres. Du kan også forny dine lån.

Digitale tilbud
Du har adgang til vores digitale tilbud, dog kun hvis du bor i Randers Kommune.

App'en Biblioteket
Du kan hente vores app og bruge alle de smarte funktioner i den.

Nøgle til åbne biblioteker
Endelig får du adgang til vores tre åbne, selvbetjente biblioteker, hvor der er ekstra lang åbningstid.

Særlige regler

Der gælder særlige regler, hvis du ikke har et sundhedskort eller har fast bopæl uden for Danmark. Spørg personalet, hvis du er i tvivl.

Børn og unge under 18 år skal have underskrift fra forældre eller værge. Udskriv formular og aflever den i udfyldt stand på biblioteket.