Kommunalvalget 2017 – du vil måske lære det at kende som KV17 – er her nu! Vi har samlet nogle af de vigtigste oplysninger til dig her. Du kan for eksempel få svar på, hvilken politiker du er mest enig med, hvor du kan brevstemme, og hvordan reglerne bag afstemningen egentlig er.

Helt kort: vi skal stemme om hvem der skal sidde i henholdsvis kommunalbestyrelsen, det vil sige Randers Byråd og Regionsrådet, Region Midtjylland. Det sker tirsdag d. 21 november 2017 fra kl 8.00-20.00. Der skal vælges 31 medlemmer til byrådet og 41 regionsrådsmedlemmer for valgperioden 1. januar 2018 til 31. december 2021.

Hvis du vil brevstemme på Hovedbiblioteket i Randers:
Brevstemning kan ske i den almindelige åbningstid fra tirsdag d. 31 oktober til fredag d. 17 november kl. 13.00

Hvis du vil brevstemme i bogbussen:
Brevstemning kan ske fra fredag d. 10 november til torsdag d. 16 november, se bogbussens køreplan

Få mere information om at brevstemme i Randers Kommune

Husk at medbringe legitimation for at afgive din brevstemme. Det kan fx være dit gule sundhedskort, kørekort eller pas.

 
Så hvordan foregår sådan et valg?
 
Du skal være fyldt 18 år og enten være dansk statsborger eller statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge eller have boet i Danmark i mindst de seneste tre år. 
 
Dine valgkort kommer automatisk med posten senest fem dage inden valget.
 
På selve dagen tager du dine valgkort med til stemmestedet og giver det til en valglistefører, som ser, at du har stemmeret og ikke allerede har stemt. Så får du to stemmeseddler og kan gå ind i stemmeboksen og sætte dit kryds. Du vil få to stemmesedler, fordi vi stemmer til både kommunalvalget og regionsrådsvalget.
 
Her kan du finde mere information om valget i Randers, blandt andet information om stemmesteder.
 
Kl 20.00 lukker stemmestederne, og alle stemmerne tælles op.
 
Det er dit valg - brug din stemme!

Randers Bibliotek - Stemannsgade 2 - 8900 Randers - Telefon: 87 10 68 00 - hovedbiblioteket@randersbib.dk