Hverdag
Hverdag

En god start på hverdagen

01.08.19
Kom godt i gang med hverdagen efter ferien hjemme hos jer.

I ferien står tiden stille. Der er god til nærvær og langsommelighed, kram og hyggelige måltider i familiens og venners lag. Pulsen er lav. Vi skal intet nå. I ferien har vi al tid i verden.

Når ferien slutter, kalder hamsterhjulet igen. Vi skal pludselig huske, tænke, multitaske og være skarpe og kvikke igen. Skoletasker skal pakkes, blyanter spidses og madpakker smøres.

Gensyn med kammerater og arbejdskolleger, sport og fritidsinteresser, hurtige indkøb med rumlende maver og hvad skal vi spise til aften? Vi skal vænne os til en hverdag hvor uret styrer igen.

Aftensmad

Jeg er sikker på, at mange os har brugt ferien på at reflektere over hvordan hverdagens hamsterhjul mon vil kunne foregå i et lidt roligere tempo. Vil vi selv kunne påvirke og bestemme farten?

Mange af os tænker sikkert: Hvordan får vi lidt af ferielykken trukket med ind i hverdagen? Hvordan kommer vi godt i gang med hverdagen, på en måde, så vi kan følge med? Måske har du spekuleret på, hvordan I kan skære ned på udgifterne hjemme hos jer, så  vi ikke behøver arbejde så meget?

På biblioteket giver vi dig/jer en håndsrækning, så I kan få en god start på hverdagen. Vi har bøgerne om mindfulness, om hverdagsmad og bøger om hvordan du kan finde balance i arbejdslivet, så du undgår stress.

Vi har bøgerne om skolestart for de små, eller for dig der skal skal indøve nye studievaner på en ungdomsuddannelse. Bøgerne om hvordan du laver spændende madpakker, har vi da også.

Husk også at når du læser en god roman, så kommer du lynhurtigt ned i gear.

bøger

Kig forbi biblioteket. Vi har et kæmpe udvalg klar til dig. Du kan også klikke dig videre til reserveration fra titlerne her nedenunder.

Ferie er lykke og glæde men skal vi alligevel ikke slutte af med Dan Turells berømte ord: "Jeg holder af hverdagen. Mest af alt, holder jeg af hverdagen" :-)

God dag og god hverdag til dig :-) / Gitte Bibliotekar

Materialer