Peters død
Peters død

Guldagers serie holder niveauet

Af Anonym (ikke efterprøvet)
31.08.14
Fjerde del af Guldagers stort anlagte Køge-krønike holder på alle måder niveauet fra de tre foregående i en af tidens betydeligste og mest originale romanpræstationer.
 
Peters død er fjerde bind i serien af Katrine Marie Guldager.  Året er nu 1972 og Leonora og Henrys liv er stærkt præget af en politisk turbulent tid, som er under stor indflydelse fra venstreorienterede.
 
På Litteratursiden.dk skriver Peter Wendelboe, -med Henry i kollektiv får Guldager anledning til en stor, veloplagt satirisk analyse af tiden med dens revolutionære bevægelser, akademikerne og arbejderklassen, opgøret med forbrugersamfundet, den økologiske bølge, det hele strømmer jo netop gennem kollektivet som uendelige diskussioner om der skal være gruppesex, om børnene skal have hele kollektivet som forældre, om beslutninger skal træffes af et flertal eller altid være énstemmige osv. Kollektivet hyrer en lærer, der skal hjælpe dem, og så får vi hele dynen af øvelser i kropsbevidsthed og vejrtrækning og ikke mindst tillidsøvelserne. Det er meget, meget ondt, det er meget, meget vittigt, det er fremragende, veloplagt satire fra Guldager.
 
- Som romans titel angiver det: Børnenes far Peter dør, og det bliver et omdrejningspunkt i handlingen, som følger flere retninger og personer frem til en ganske dramatisk slutning, hvor de to søskende begge ender i en ny situation, som det skal blive meget spændende at følge udviklingen af gennem de to næste bind i serien, der jo skal ende med at omfatte seks bind efter Guldagers foreløbige udmelding" skriver Torben Wendelboe på Litteratursiden.dk.
 
- Køge-krøniken bliver et hovedværk i nutidens danske prosadigtning, slutter Torben Wendelboe sin anmeldelse.