Japansk magi
Japansk magi

Magi fra japansk forfatter

Af Anonym (ikke efterprøvet)
07.09.14
Haruki Murakami skriver ikke kun om Japan, men også om magiske universer hvor katte og andre væsner optræder. Det er fascinerende, og han gør det så godt, at man som læser lader sig føre ind i et japansk, men også et ganske magisk univers.

Psyken og Murakami

Han går som forfatter helt tæt på den menneskelige psyke og udstiller det svære fx selvmord og andre tabubelagte ting. Han skriver dog også om alt det smukke ved naturen og kærlighed. Endda på en magisk og fascinerende måde.

Kærligheden og det seksuelle
Det er stærke følelser omkring kærlighed, som forfatteren har sat fokus på. Man kan ikke lade være med at drages af de skæbner, som han beskriver. Man bliver nysgerrig om det nu er en lykkelig eller ulykkelig kærlighed, som udfoldes. Kedeligt bliver det aldrig. At japanerne har sex er nok ikke en overraskelse. Hvis man nu er lidt nysgerrig inden for det område, så er det jo lidt interessant at ”løfte dynen” og læse om, hvordan der elskes og begæres på den japanske ø i mellem de bløde bakker i naturen og i de høje huse i storbyen.

Samfundet
Det handler også om magt og hævn i Murakamis romaner. Autoriter udfordres, og den lille persons magt viser sig ofte i samspil med magiske ting, som opstår og foregår. Der er store kræfter på spil, og den enkeltes skæbne tillægges stor værdi i en handling, hvor der skal forsones, reddes eller findes noget værdifuldt. Eller det onde skal forhindres på en temmelig alternativ måde, og man vil vide om det overhoved er muligt. Er du forvirret? Romanerne er nemme at overskue og svære at forklare. Murakami kan sin skrivekunst og det er nemt og temmelig behageligt at nyde han sprog.

Kender du ikke Murakami?
"Kafka på stranden" eller "Norwegian wood" kan være en god start, hvis man ikke har læst ham før.

Det første hit:
Trækopfugles krønnike. Haruki slog igennem med denne skræmmende fortælling og vesten fik øje på hans talent.

Den rigtig lange:
1Q84 er en lang fortælling og de mange sider er en lang rejse, hvor man bliver ført af vildveje gennem krat og uvejr. Pludselig befinder man sig i et magisk univers, som man på en måde kender og på en anden måde er meget fremmed overfor. Det er magi og det er kærlighed, hævn og mord på et højt og skræmmende plan. Var der nogle som sagde moderne Ninja eller Lisbeth Salander? Ja man vil genkende gode temaer i fortællingerne.
 

Lån de fleste af bøgerne med det samme på Smartphone/iPhone eller Tablet/iPad via Ereolen.dk

 

Originally published by Nikolaj Martini H. Petersen, Halsnæs Kommune - Bibliotekerne.

Inspiration

Andre bøger med magisk realisme på litteratursiden.dk
Se og læs om Haruki Murakamis bøger på litteratursiden.dk