eReolen som app og på hjemmesiden ereolen.dk
eReolen-logo

Nu kan du få ekstra lån på eReolen

29.07.15
Sidst på måneden og ikke flere lån tilbage på eReolen? Med "Ekstra lån" kan du nu hente e-bøger og lydbøger, der ikke tæller med i din månedlige udlånskvote.
Nu er det muligt at låne udvalgte titler på eReolen,dk, uden at de tæller med i din normale udlånskvote. Du kan vælge mellem ca. 1600 forskellige titler, der altid kan lånes. Det giver dig og resten af din familie mulighed for at tage flere titler med på ferie.
 
De udvalgte titler hedder ”Ekstra lån”, og du finder dem på eReolens hjemmeside fra et forsidebanner, der hedder ”Ekstra lån – Titler du altid kan låne.” 
 
Få ekstra lån på eReolen
 
Titlerne, der er en del af ”Ekstra lån,” er synlige på eReolens hjemmeside med en blå markering i øverste højre hjørne af forsidebilledet, så du altid kan genkende dem, når du søger efter titler på eReolen.dk. Senere bliver de synliggjort i de to apps. Når du har lånt ”Ekstra titler” på eReolens hjemmeside, er de naturligvis også tilgængelige i eReolens apps fra ”Min side,” og du kan læse og lytte til dem på samme vis som andre lånte titler.
 
Titlerne, som er en del af ”Ekstra lån” tæller ikke med i din normale udlånskvote. Du kan derfor låne disse titler, selvom du har nået grænsen for din udlånskvote.
 
Læs mere om, hvordan du finder og låner masser af ekstra titler på eReolen her