ungdomslitteratur - også for voksne
ungdomslitteratur - også for voksne

Ungdomslitteratur - også for voksne

Af Anonym (ikke efterprøvet)
12.10.15
Ungdomslitteratur - børnebibliotekets storesøster eller voksensbibliotekets stedbarn? Hvor hører de populære bøger henne, og hvem læser dem egentlig?
Jeg har været på et kursus, der hedder Ungdomsbøger – også for voksne, hvor fokus netop lå på at ungdomsbøger, der henvender sig til de ældste unge, også er for ”voksne” læsere. Ungdomslitteraturen har længe haft en splittet og løsrevet identitet – er det børnebibliotekets storesøster eller voksenbibliotekets stedbarn? Der er en lang tradition for at dele litteraturens publikum op i alder, men efterhånden som de yngre bliver mere modne og de ældre forbliver unge længere, er det kommet et skift, og der er stor efterspørgsel på ungdomsbøgerne fra alle aldersgrupper.
 
Anna Skyggebjerg fra Aarhus Universitet (DPU) kom med et par bud på, hvad ungdomslitteratur overhovedet er.
Typisk er det litteratur, der tematiserer overgangen fra barn til voksen og søgningen efter identitet. Spørgsmål som ”Hvem er jeg?” og ”Hvor hører jeg til?” har en bred appel og er relevant for en voksende gruppe inklusive de voksne. Young Adult (oftest forkortet YA) er den internationale betegnelse for ungdomslitteratur, men langt mere præcist end vores eget ord, er det en betegnelse, der favner splittelsen mellem young og adult. Altså ung og voksen. Et ben i hver lejr.
 
Et andet klassisk tema er døden og afsøgning af grænser, samt magtforhandling. Det kan virke voldsomt, men ser man nærmere på ungdomslitteraturens historie, kan man se, det altid har været sådan. Persongalleriet i bøgerne er hverken blevet voldsommere eller vildere. Ungdomslitteratur har altid været provokerende og afbilder netop den konfliktfyldte periode, man gennemgår. Tidligere var det typisk et opgør med den ulige magtfordeling, der lå i forhold til offentlige institutioner som f.eks. skole eller politi, mens der i nutidens litteratur er mere fokus på familieliv, der kan være disharmonisk. Hvad angår dødens rolle i ungdomslitteraturen er det lige så meget et spørgsmål om tab, og hvordan man kommer videre.
 
Forlagsbranchen er helt med på, hvor stort ungdomslitteratur er lige nu. Markedschef for Gyldendal Børn&Unge, Christian Bach, gav et bud på trends i YA-litteraturen set med markedsøjne. Sjældent har vi set sådan et boom i udgivelser inden for netop denne genre fra såvel danske som oversatte forfattere.  Tidligere var der tydelige trends inden for ungdomsbøgerne, hvor eksempelvis Harry Potter satte fokus på magi og Twilight på vampyrer. Hernæst kom dystopierne som Hunger Games og Divergent. Kædet sammen med uhyre populære filmfranchises blev eksponeringen enorm, og alle er på udkig efter the next big thing, og hvilken genre, der mon bryder igennem som den næste. Man mener dog, at der er en form for mæthed inden for de paranormale genrer. En genre, der til gengæld holder stærkt, er realismen (også kaldet contemporary), og her kan vi måske specielt hylde en vis hr. John Green, der med sine bøger og film har fået enorm succes verden rundt.
 
Anette Øster, redaktør og marketingkonsulent hos Høst & Søn, fortalte også om tendenser inden for ungdomslitteraturen. Hun påpegede, at unge i dag forlader barndommen tidligere, men bliver voksne senere, hvilket gør at målgrupper og aldersinddelinger netop derved giver problemer. Der er derfor et behov for, at vi blandt andet på bibliotekerne og i bogbutikkerne guider og vejleder de unge i forhold til hvilken litteratur, de skal give sig i kast med. Ungdomslitteraturen er en overbygning til børnebøgerne og et forstadie til voksenlitteraturen, og det skal være bøger, de unge kan spejle sig selv i, blive underholdt af og som appellerer til dem. Samtidig viser ny statistik, at lånere af ungdomsbøger på bibliotekerne i høj grad er ældre end målgruppen på 13-18-årige (men om dette er til egen læsning eller forældre, der låner til deres børn beretter statistikkens tal intet om). En anden genre, der også kan trækkes med i samme problematik, er fantasy, der ligesom ungdomslitteraturen også har en splittet identitet, og som er svær at aldersinddele og placere.
 
Afrundende kan man spørge sig selv, om vi skal definere bogen ud fra dens indhold eller ud fra dens læsere? Skal en ungdomsbog være for unge, med unge eller af unge? Mange unge har læst 50 Shades of Grey, men betyder det, at denne saftige serie skal over at stå i børnebiblioteket? Og utallige voksne læser Harry Potter, og er det så ikke en børnebog alligevel? Ungdomslitteraturen rejser flere spørgsmål end svar. Vi kan dog konkludere, at det er helt fint og ganske normalt at læse bøger, der ellers sælges til et yngre publikum. Vi er kun så gamle, som vi selv føler os, så kom endelig ind på biblioteket, og kan du ikke finde dem, så spørg gerne – så viser vi dig, hvor du finder de bedste ungdomsbøger.
 
Rundt omkring på nettet

Litteratursiden har p.t. et tema kørende om ungdomslitteratur, hvor du kan finde masser af inspiration til din læsning - www.litteratursiden.dk/temaer/young-adult

Gyldendal har lanceret siden www.weloveya.net, der giver oversigt over samtlige deres YA udgivelser. Gyldendal er også forlaget bag det populære #fredagsbog

Høst & Søn står bag siden www.bog-vlog.dk, hvortil læsere kan indsende videoer om alt relateret til læseoplevelser inkl. boganmeldelser. Bog-vlog står også bag #bøgerduvildelemedandre

Materialer