Zombie litteratur
Zombi litteratur

Zombie-dommedags-litteratur

07.10.14
Jeg er meget, meget stor fan af zombier, og heldigvis er der udgivet mange zombie børnebøger.

Zombie - hvad er det nu for noget?
Begrebet stammer fra Haiti, hvor en zombie hedder en zombi. Ordet zombi  kommer fra det franske ombres (skygger), det vestindiske jumbie (spøgelse), det afrikanske zumbi  (død ånd) og nzambum der stammer fra Kongo og ligeledes betyder en død ånd.


En zombie er altså en krop, der er vendt tilbage fra de døde, eller en krop, man tror, er død og som bliver styret af fx en troldmand. Men de zombier, som er mest almindelige, er som sagt de rådne kroppe, der har rejst sig fra graven. Zombien er altid meget sulten og lever af menneskekød. Man bliver smittet af "sygdommen", hvis man bides, og når man så dør, genopstår man som en udød.


Min interesse for Zombie-litteratur begyndte, da jeg læste Dennis Jürgensens Kadavermarch. Bogen er en fortælling om katastrofen, der forvandler venlige mormødre og teenagere til savlende kødædere. Siden har jeg både set  mange "Zombie-film", og i de sidste par år er der kommet mange børnebøger i Zombie-genren.

Her kan du se nogle af de nyeste zombie børnebøger.