digital_mobning
digital_mobning

Digital mobning

23.09.14
Digital mobning når ud til rigtig mange børn, mens det paradoksalt nok kan være usynligt for forældre

Medierne har fokus på mobning
Der har været fokus på mobning i medierne.  Mobning er desværre stadigvæk et stort problem, da mange børn udsættes for specielt digital mobning dagligt. Vi ved fra forskning, hvor store konsekvenser mobning har både nu og på sigt. Et godt illustrativt eksempel på dette er et stykke papir, som man krøller sammen for derefter at folde ud igen. Det er stadigvæk et helt stykke papir, men det har mange rynker og krøller. Det forholder sig på samme måde med mobning. Du er stadigvæk et helt menneske efter mobningen, men du har ”rynker og krøller” i kraft af de psykiske konsekvenser. Det er derfor så vigtigt, at vi er bevidste om problemet. At vi taler om det, så vi kan gøre noget ved det.

Gode relationer i skolen og fælles forståelse giver god trivsel
Digital mobning og mobning generelt er et billede af trivslen i fællesskabet, mere end det er et billede af personerne, der er involveret. Derfor giver det god mening at arbejde med mobning i fællesskab fremfor at ekskludere mobberne og forsøge at isolere problemerne. I min optik er det vigtigt, at børn lærer om konsekvenser af mobningen. Jeg tror nemlig ikke, at de er klar over, hvor meget smerte mobning medfører, og hvilke konsekvenser det har. Børn er jo ikke bevidst onde. Jeg tror derfor, det er væsentligt, at vi fortæller om konsekvenserne, og børnene hører fra andre børn, hvor meget mobning påvirker. Specielt digital mobning er slem, da den starter i skolen og eskalerer i fritiden. På den måde har barnet aldrig helle.

Brug bøgerne som samtalestarter
En måde at komme i gang med at tale om det svære emne kan være at tage udgangspunkt i en TV-udsendelse om mobning eller en bog. Det er vigtigt, at I har et fælles udgangspunkt, når I taler.
Derudover er det vigtigt at lytte, når børnene begynder at tale om dårlig trivsel. Barnet vil typisk være vag i sin beskrivelse – eller måske vil den dårlige trivsel komme til udtryk via fysiske symptomer som hovedpine eller ondt i maven. Barnet vil også forsøge at beskytte sine forældre, da børn ved, hvor meget det smerter forældrene, når barnet ikke trives. Det er derfor vigtigt, at du som forælder viser, at du godt kan rumme barnets smerte og hjælpe barnet til at trives bedre.

Her er et par forslag til gode bøger, som du kan bruge som udgangspunkt til at italesætte mobning. Den første er god til de ældre børn og unge. Den anden er god til de mindre børn.

Børnebibliotekaren blogger

Bettina Boddum