Lille sky

Efterårsferie på børnebib!

05.10.20
Efterårsferien bliver meget anderledes i år pga. det dér COVID-19...

Nu er det endelig snart efterårsferie. Traditionen tro fejres det på børnebiblioteket sammen med resten af Randers med BørneKulturugen i uge 42.

Efterårsferien åbnes med teaterforestillingen "At være for lille". Den vises lørdag den 10. oktober klokken 10.00, men der er desværre allerede udsolgt.
Forestillingen er for de alleryngste, dvs. fra ½ år til 4 år.

Det er lykkedes os at få teatret til at komme een gang mere, så der er stadig billetter til "At være for lille" tirsdag d. 13. oktober kl. 10. 
UPDATE: Denne forestilling er nu også udsolgt.

Onsdag d. 14. oktober kl. 14.00 er der sang og musik for de 3-8 årige med Duo LP. Duo LP består af de garvede børnemusikere Lene Johnsen og Peter Elmelund.
Duoen har valgt at spille UDENDØRS. Det bli'r på Jens Otto Krags Plads - lige over for Kulturhuset.
Selvom der er go' plads, er det vigtigt stadig at huske at holde afstand!

Alle vores 'almindelige' workshops er vi blevet nødt til at aflyse, MEN:

Workshops kommer til at foregå på Randers Børnebibs Facebook side., og de starter kl. 11.00. Vidoerne kan efterfølgende ses både på Facebook og vores hjemmeside. 

Mandag den 12.10.: Lær at lave en flot rose i genbrugspapir
Tirsdag den 13.10.:  Lær at folde flotte efterårsblade og andet efterårspynt
Onsdag den 14.10.:  Lær at lave uhyggelige toiletrullemonstre
Torsdag den 15.10.: Lær at pynte cupcakes som blandt andet Frode Får
Fredag den 16.10.:   Lær at pimpe et uhyggeligt græskar

Torsdag den 15. oktober kommer Stine Michel og Christine Dueholm forbi kl. 10.00 med deres fantastiske forestilling "Lille Sky". Det er for børn i alderen 3 til 8 år, men forestillingen er desværre UDSOLGT:

Biblioteket overholder naturligvis de gældende COVID-19-regler. 

Arrangementerne afvikles i samarbejde med BørneKultur Ugen.