En børnebibliotekars højtlæsningsfavoritter

04.09.20
Sikre hits til godnatlæsning eller til højtlæsning i sofaen en doven søndag eftermiddag.

Forleden mødte jeg en mor på biblioteket, som beklagede sig over, at hun ikke kunne finde en god højtlæsningsbog på randersbib.dk. Sådan skal det jo ikke være! 

Der findes en god oversigt her: https://randersbib.dk/inspiration/hoejtlaesning, men jeg har også mine helt egne favoritter, som jeg gerne deler ud af til dem, der spørger på børnebiblioteket.

Bøgerne giver selvfølgelig gode oplevelser til børnene, men de er i høj grad også udvalgt, så det også er en fornøjelse at læse for den voksne. Den absolutte favorit er Anders Morgenthalers dyrefabler, som er forrygende sjove også efter at hørt dem på lydbog et utal af gange! Sigurd Barretts samlede værker er heller ikke til at komme udenom og kan også sagtens genlæses.

God fornøjelse!