En større verden

Hjemme hos os læser vi ikke normalt uhyggelige bøger højt ved sengetid, men ”Forsvundet” af Ele Fountain gav flere sug i maven og en masse at tænke over for både min 10 årige søn og mig.

Bogen handler om en middelklassefamilie i en storby i Indien. Moren er død og faren klarer lige at holde sammen på familien, indtil han en dag ikke kommer hjem fra forretningsrejse. Tiden går og da der ikke bliver betalt husleje, ender de to søskende, Lola og Amit, på gaden. Det er et hårdt liv, hvor de skal kæmpe for at finde et sikkert sted at sove, få mad og for at holde sammen. 

Det helt oplagte spørgsmål, som også blev stillet under vores læsning, er ”Hvorfor spørger de ikke bare om hjælp hos politiet?” Svaret satte gang i en længere snak der før sovetid om, at det er helt særligt i Danmark, at vi kan stole på, at politiet ville hjælpe et barn i nød. Derfor blev historien endnu mere skræmmende, da børnene oplever voksne, der slår og vagter, der jager gadebørnene væk fra banegården, hvor de sover om natten.

Lola får klippet sit lange smukke hår af for at undgå unødig opmærksomhed fra drenge og for at tjene penge. Som voksen frygtede jeg en endnu grummere fortælling om misbrug, men heldigvis går det ikke så galt, som jeg kunne have forestillet mig. Selvom det er en barsk og realistisk bog, er det nemlig også en fortælling om venskab og det gode, der findes i mennesker på trods af det, de udsættes for.

Jeg behøver vel ikke at fortælle, at det er en bog, der sætter hverdagen i perspektiv. Det kan godt være, at sønnike stadig kunne tænke sig at komme på MacD hver anden dag og jeg drømmer om, at han laver sine lektier uden at kny. På den anden side, er der måske sået et lillebitte frø til en større erkendelse af, at han faktisk er et heldigt lille asen og jeg med!