Harry Potter
Harry Potter

Harry Potter-aktiviteter på Randers Børnebibliotek

03.10.17
Lav Harry Potter-perleplader, tryllestave, cup-cakes – og ta’ med på tur til Harry Potter Festival i Odense.

Så er der snart efterårsferie, og som altid sker der lidt ekstra på Randers Børnebibliotek. Foruden teater, dans, musik og maratonlæsning er der i år også spændende Harry Potter-aktiviteter HVER dag.

Første lørdag i ferien kommer Randers Pigegarde forbi kl. 12, og de spiller bl.a. musik fra Harry Potter-filmene og fra Star Wars.

Mandag kan man pynte flotte Harry Potter-inspirerede cupcakes og tirsdag står den på Harry Potter-perleplader.
Onsdagen er det magiske tryllestave, man kan lave, og torsdag er det fremstilling af seje Harry Potter-bogmærker og mobil covers, der står på programmet.
Det er gratis og biblioteket leverer materialerne, men tilmelding er nødvendig på bibliotekets hjemmeside.

Fredag er der mulighed for at opleve den fantastiske Harry Potter Festival i Odense på egen hånd.

Randers Bibliotek arrangerer familiebustur til festivalen med afgang kl. 8 om morgenen og hjemkomst ca. 18.30. Prisen er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn. Børn under 15 år skal have en voksen med. Man kan læse meget mere på www.randersbib.dk, hvor der også er tilmelding.

I hele efterårsferien er der også et særligt Harry Potter-hjørne på biblioteket – glæd jer!

Der sker meget andet på Randers Børnebibliotek i efterårsferien – læs mere om det her.

Materialer