jul bøger kalenderhistorier
Julekalenderbøger

Julekalenderbøger og julehobbybøger

10.11.20
Selv om november er lang, er der en ting, der går hurtig - nemlig udlånet af kalenderbøger.

Vi har fundet vores julebøger frem fra. Selvom der er land tid til jul, så ved vi, I allerede nu gerne vil låne jule-hobbybøger og kalenderhistorier. Hvis du skal brodere en pakkekalender med nisselandskab, så er det måske allerede nu, du skal i gang. Og hvis du vil læse en herlig, varm og hyggelig kalenderbog højt for familien i julemåneden, så skal den være hjemme hos jer d. 1. december.

Kalenderbøger er kendetegnet ved, at de har 24 kapitler, et til hver dag op til juleaften. Og ligesom julekalendere på tv kan de samle hele familien om en spændende fortælling. Ofte er der nogen, der skal reddes eller noget der skal ordnes, for at det overhovedet bliver jul. Der er altså ikke kun hygge og sjov, men også spænding og uventede begivenheder.

Måske har du en yndlings kalenderbog fra din egen barndom? Biblioteket har heldigvis masser af de gode, gamle klassikere endnu. Eller måske leder du efter noget helt nyt, en kommende klassiker for dine børn, og noget der minder mere om den hverdag de kender? Så har vi heldigvis også det.

Find den helt rigtige kalenderbog fra listen herunder; bøgerne til de mindste øverst og til de største nederst. 

 

Oprindeligt skrevet af CR7Y, Københavns Biblioteker.

Tags