Læs børn og unges tekster: ”Tanker i coronaens tid”

Skrivekonkurrencen ”Tanker i coronaens tid” blev igangsat i lukkeperiodens anden uge, og vi har modtaget mange eftertænksomme og rørende tekster, der er skrevet af børn og unge mellem 9 og 18 år.

Inden længe åbner skolerne op for både de små og store elever, og derfor er denne skrivekonkurrence slut.   
Der er ingen tvivl om, at corona-tiden har gjort indtryk på de unge skribenter. Nedenfor kan I læse nogle af de mange fine tekster. 

God læselyst!

Coronadigt
Det er svært
Svært at holde fast i motivationen
Der normalt drev os
Når vi får så lidt information

Hvornår får vi vores liv tilbage
Vi er kun unge én gang
Mister vi flere sommerdage
I husker vel selv dengang

Det er svært at glemme alt det
Vi nu har mistet
Mine tanker er kun hos det
Som førhen fristed

Af Signe, 15 år

Essay om corona

Covid-19 har ramt stort set hele verden. Alle grænserne er lukket, man skal isolerer sig, spritte af, have bedre håndhygiejne, holde afstand, støtte de lokale steder og alt det andet som de voksne hele tiden snakker om man skal. Det kan godt frustrerer alle os unge med alle de nye regler. Man kan ikke komme i skole, ikke holde fester og vigtigst af alt, man kan ikke være sammen med alle sine venner og familie på den måde, som man plejer at være. Jeg tror især det frustrerer 9. og 10. klasserne, og især dem, der skal til og gå ud af gymnasiet. De kan ikke afholde deres sidste skoledag, og kører i studentervognen, og jeg tænker, - Der er mange, der har glædet sig til dette siden de startede i gymnasiet. 
9. og 10. klasserne kan heller ikke kaste med karameller, og holde fest sidste skoledag. 7. klasserne kan heller ikke holde deres konfirmationer. De har nok været igang med at planlægge denne fest i et år inden, med alt deres tøj, mad, fest og blå Mandag. Alt dette skal nu rykkes til August eller September hvor de lige er startet i 8. klasse. 

Det kan samtidig også frustrerer dem i den “ældre” aldersgruppe med alt det Corona hurlumhej, idet de kan ikke se deres børn og børnebørn. Det frustrerer skam også mig med alle de her Corona ting og regler. Jeg ikke kan være sammen med særlig mange af mine venner og familie. Det er nok det der frustrerer mig mest, da jeg er meget social anlagt. 
Jeg kan jo ikke vide om mine venner og familie har det godt, eller om de har fået corona eller bare er “almindelige” syge. Dog er vi jo så heldig idag, at man kan skrive og facetime sammen. Men det er ikke helt det samme som at hører og mærke dem i virkeligheden.  

Min mormor og bedstefar er gamle og syge, og de har dermed et dårligt immunforsvar. Dem ved jeg, at de savner min mor, far og jeg rigtig meget. Men da de er syge kan vi ikke besøg dem, da det nok ikke ville være så godt, hvis de fik Covid-19. Min ven Camilla som har en mavesygdom, som har været rigtig syg pga. det, har fået et brev hjem fra sygehuset, at hun ikke må se nogen i et helt år. Jeg er meget ked af det på deres vegne, men jeg er selvfølgelig også glad for det ikke er mig. Jeg er jo heldigvis sund og rask, så jeg må gerne se nogle få af mine venner, og det er nu meget rart. 

Men når alt kommer til alt, så er  jeg meget glad for at vi bor i Danmark. Vi har en mega god statsminister som jo er Mette Frederiksen. Men hvis alle tager deres forholdsregler skal alt nok komme til sig selv igen.     

Af Sofie, 12 år

 

Essay om corona

Corona Virussen har ramt Danmark. Faktisk har den ramt hele verden med et kæmpe brag. Et brag, som har påvirket os alle sammen.  
Heldigvis er  Danmark så småt begyndt at åbne op. Fx. har flere butikker åbnet og 0-5 klasse eleverne er kommet i skole. Men det er en helt ny verden, vi står over for. Der må kun være et vis antal i butikkerne. Man skal holde 2 meters afstand, huske at spritte af, og der må højest være 10 personer samlet et sted. Grænserne er lukket, og undervisningen i skolerne foregår online. Der er rigtig mange ting, som er anderledes end før.
 
Jeg kan blive dybt frustreret over, når folk ikke tager deres forholdsregler. Jeg ser ofte flere end 10 personer samlet på et sted, og som ingen afstand holder. Folk står tæt oppe af hinanden i køen i Rema 1000, og de tænker slet ikke på, at Corona Virussen stadig er i omløb. Vi har alle et stort og fælles ansvar for at stoppe smitten. Vi kan ikke bare være ligeglade og tænke, at det ikke er vores problem. For selvom du måske er sund og rask, er der stadig dem i risikogruppen. Dem som helst ikke skal have Corona Virussen ind på deres liv. Sådan nogle som min bonusfar med diabetes, min mormor med dårligt hjerte eller min farmor, som skal opereres. Jeg ville være frygteligt ked af, hvis jeg var den, som smittede dem. Men har jeg måske haft virussen helt uden at vide det? Det er noget af det, jeg synes er mest skræmmende ved den her sygdom. Alle og enhver kan få den, men uden overhovedet at vide det. 
Jeg savner min gamle hverdag. Den hverdag, hvor Corona slet ikke var til stede. Jeg savner at kunne se mine venner og kramme min familie. Corona har helt sikkert ændret mit liv. Jeg vil fremover huske på at spritte og vaske hænder oftere og ikke kramme alle og enhver. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at være med til at stoppe smitten.

Af Nana, 6. klasse

 

Essay: Covid-19 tankerne
 Mine fingre glider rundt på tasterne, mine taster bliver slidte, jeg kommer længere og længere ned på siden, teksten bliver længere og længere. Tankerne løber ud af mine fingre ind på dokumentet. Jeg kommer lige pludselig i tanke om, hvorfor vi egentlig er hjemme?
Hvorfor? Covid-19. Det hele er Covid-19’s skyld, ikke en person ikke et objekt, men en pandemi. En pandemi der har spredt sig og stadig gør det. Corona har gjort mange vrede, kede af det, skuffede og ikke mindst bange.
Bange for… Corona. Bange for at Coronapandemien kommer til deres land. Bange for at miste familie, venner og lærere. Miste deres virksomheder, skoler, butikker, penge og ikke mindst venner og familie.
Vrede… Vrede fordi Corona har taget noget fra dem; familie, venner, skole, arbejde, butikker, at kunne se hinanden, kramme venner, være sammen med bedsteforældre og ikke mindst at kunne være fri for at være bange, for at miste nogen.
Skuffede… Skuffede over folk ikke kan finde ud af at holde afstand, vaske hænder ordentligt, spritte efter hvert butiksbesøg, besøg hos vennerne ude i haven, besøg på den lokale cafe og ikke mindst besøg hos familien.
Folk er triste… Triste over ikke at kunne se vennerne, familien og at kunne have den mulighed at kramme folk udover dem man bor med.
Hvorfor er det egentligt at man skal holde afstand? Ikke må kramme? Skal spritte? Vaske hænder så ofte? Ikke må gå så meget udenfor, som før?
Afstand er en rigtig god idé, hvis du ikke vil smittes. Smittes så du ikke kan komme udenfor en dør eller snakke med nogen ud over i telefon.
Kramme. Det er dejligt at kramme, dejligt hvis man er trist, dejligt hvis man er sur nogle gange og det er dejligt at kramme sin venner. Men det er ikke så godt at kramme i Coronatiden. Det er bedst at ”distancekramme”, kramme på afstand. Hvis du skal snakke med nogen, stå med 2 meters afstand, host i ærmet og nys i ærmet på afstand til andre mennesker.
 
Spritte er en god idé, hvis du ikke vil smittes. Der kan bo bakterier på dine hænder i et stykke tid, hvis du ikke vasker hænder eller spritter, vaske hænder er det bedste, spritte er hvis du ikke har nogen tilgængelig håndvask.
Det er en god idé at prøve at lade være med at gå udenfor, men hvis du ikke kan blive inde, fordi du skal handle, er det en god idé at tage sprit med og spritte, når du er færdig med at handle.
Hvis man tænker over det på den måde er det lidt en god ting, at Covid-19 er kommet og har spredt sig. Fordi i en storby i Kina er der set blå himmel for første gang i lang tid. I kanalerne i Venedig er der kommet fisk igen, fordi der ikke sejler både lige nu. Folk bruger ikke deres biler så meget, så alt Co2’en fra bilerne kommer ikke op i atmosfæren.

Af Sol-Lærke, 6. klasse

 

Essay om corona
Coronavirus. Jeg forstår ikke, hvorfor alle ikke kan lide hjemmeskole. Jeg kan godt lide at have hjemmeskole, jeg synes det er fedt at sidde og snakke med min lærer og mine venner foran skærmen. Men der er selvfølgelig også nogle ulemper, jeg synes det er mega irriterende, at man ikke kan hænge ud med sine venner, som man kunne før. Alt er meget mere indelukket, man kan knap nok gå i et supermarked uden at man skal holde afstand og passe på og spritte af. Man er meget mere alene end før. 
 
Det der er mest irriterende ved corona er, at man ikke kan gå så meget ud som før, at man ikke kan gå en lang tur eller løbe. At man ligesom bliver indelukket. Hverdagen har forandret sig meget, man laver hjemmeundervisning i stedet for at gå i skole og man hænger ikke ud med dem der er aller tættest på. Jeg snakker med mine venner hver dag over telefon, det er meget hyggeligt, men jeg vil hellere være sammen med dem i virkeligheden. Jeg tror jeg bliver glad og lettet når Danmark åbner op igen, men samtidig også irriteret, fordi jeg tror det bliver hårdt at komme igang igen. Jeg synes, at det er meget hyggeligt, at blive derhjemme med min familie, i stedet for at gå i skole og ligesom have en normal hverdag. 
 
Når jeg er derhjemme føler jeg ikke at der er corona, jeg føler bare der er ferie. Men så når jeg kommer ud så kan man godt se og mærke at der er corona. Jeg ser ik så meget min kusiner, onkler og mostre i de her dage, hvilket jeg synes er irriterende. Men jeg får hygget med min mor og min far og får set nogle gode film, hvilket jeg synes er virkelig vigtigt. Jeg får set rigtig meget netflix og jeg får også spist noget slik, fordi jeg keder mig. Jeg vil sige at jeg er okay god til at træne……. lidt. Men jeg er god til at være kreativ og holde hovedet højt, fordi vi bliver nødt til at passe på de ældre.  
 
Af Rosa My, 12 år
 

Corona-essay

Hvad sker der lige nu? Corona flyver rundt i hele verden og smitter folk. Alt det med afstand og sprit, det gør mig sindssyg. Jeg var nede i Rema1000 for lidt tid siden, også var der en gammel dame og en mand som kom op og skændes fordi de ikke holdt afstand. Jeg ved godt det er det man skal gøre, men det gjorde mig lidt vred.

Det er mega træls jeg heller ikke må se venner og familie. Har jeg virussen? Har min familie virussen? Har mine venner virussen? Det kører rundt oppe i min hjerne hele tiden. Hver gang jeg hoster, tænker jeg at jeg skal tjekkes eller at jeg har det. Det er skræmmende hvor meget det kan fylde. Vi skal allesammen tage ansvar og blive hjemme selvom det er svært. I starten kunne vi jo slet ikke håndtere det her Covid 19, men vi er da blevet meget bedre.
Luften er meget bedre. Der er ikke så meget forurening nu som tidligere. Det er da godt. Der findes måske noget positivt i det her. Jeg håber at jeg snart må se mine venner og familie og komme i skole igen for det savner jeg virkelig meget. . Covid 19 kommer måske tilbage igen. Det håber jeg virkelig ikke. Det har allerede været svært nok. Vi skal passe på hvad vi gør ellers kan det få store konsekvenser. Det tænker jeg på hele tiden. Jeg er blevet træt af at bare være derhjemme. Har brug for at komme væk herfra. Ud i verden. Vi skal passe på de gamle, for de er i fare. Jeg tror på at Danmark nok skal klare den her. Det tager nok lidt tid og få det til at være helt normalt igen. Jeg håber på det bedste. Danmark vi kan godt, vi skal bare passe på os selv og andre, og blive derhjemme. 
  
Af Villiam, 13 år

 

Essay om corona

Corona, ja vi ved alle hvad det er. Corona har virkelig været noget underligt noget for mig, i starten vidste jeg ikke rigtig hvad det betød at der var kommet en virus i næsten hele verden. Når jeg tænker tilbage på lige da vi fik af vide at der var Corona i Danmark, sad vi i klassen hver dag og snakkede om hvor mange der nu havde det i Danmark. 
Nu er der flere tusind mennesker i Danmark der har virussen.
Mange fra min klasse var nervøse for hvad der skulle ske.

For mig har det været meget kedeligt at være derhjemme. Det har også været svært at acceptere de råd og regler der har været, og er.  Det har været svært at forstå alvoren i det. Jeg har virkelig savnet gruppearbejde, og muligheden til at spørge en lære om hjælp. Når man er i skolen får man næsten et svar med det samme, nu sidder man måske og venter i flere timer på svar fra læreren. Når det er sagt, har det været dejligt at være sammen med min familie. 

Det var næsten helt urealistisk at få af vide at en virus havde gjort sådan at vi ikke skulle i skole. I starten var jeg glad for at jeg ikke skulle i skole, men nu er det helt anderledes. Jeg tror jeg mangler lidt en rutine, stå op, gøre sig klar, tag i skole, og så måske hjem til en af vennerne bagefter, og så er det også meget fællesskabet jeg savner. 
Fællesskab er virkelig vigtigt for mig. På den anden side er jeg ikke så slidt, som jeg er når jeg skal i skole hver eneste morgen.

Nu er jeg kommet til det punkt hvor jeg næsten ikke rigtig glæder mig til sommerferien, og det er underligt, for det er noget man altid gør, og har gjort hele året rundt.
Nu ved man også bar hvor kedeligt det kommer til at blive, f.eks. kan man nok ikke komme ud at rejse, eller tage i lalandia, eller noget i den stil. 

Jeg savner virkelig at give min bedste ven krammer, jeg får det næsten dårligt når jeg ser hende og så ikke kan give hende en krammer. Det er bare helt underligt at møde et familiemedlem, og så ikke sige hej på en ordentlig måde.

Af Camille

 

Corona-essay

For mig startede det bare med at jeg hørte lidt om det i nyhederne. Og så hørte jeg ligesom andre at det bare langsomt blev større og større. Så onsdag den 11 marts 2020, fortalte Mette Frederiksen i pressemødet, at børn skulle blive hjemme for skole de næste 2 uger og det samme gik for de fleste voksne. Som naturligt instinkt for frygten af at løbe tør for ting  imens vi var i karantænen, skyndte min mor og jeg ud i bilen og hen i netto. For vi skulle ikke løbe tør. Den næste dag skulle jeg ikke i skole og jeg syntes var ret dejligt.
Som en ferie hvor jeg kun kunne være inde og spille. Det var også ret dejligt de to uger jeg var hjemme. alligevel var jeg stadig lidt bange for selvom at jeg knap nok lavede nogle lektier, var det skræmmende fordi coranaen kom så uventet og jeg vidste ikke noget om den.
Faktisk var der ikke nogen der gjorde, det var derfor at det kom som et kæmpe chok da de lukkede det hele ned. De to uger var gået og næsten alle dem jeg kendte gik rundt og sagde at der kom til at gå meget mere end kun en uge. Først troede jeg ikke på dem, men jeg kunne godt se efter de to uger at der vil gå mindst en måned før de overhovedet overvejede at vi kom ind i skolen igen. I pressemødet sagde hun noget om at “danmark vil lukke ned en måned til og så kigger vi på situationen igen der” eller sådan noget. Da jeg hørte det tænkte jeg uden på “waow fed nu kan jeg spille endnu mere” men indeni tænkte jeg på at hvis de to uger ikke var nok, betød det at de nok ikke var kommet tættere på en kur eller nogen status om at vi kunne komme i skole igen. Det var lidt trist at tænke på, så jeg prøvede at lade være med at tænke på det og bare tænke på det positive, fx os der bliver hjemme hjælper med at begrænse smittefaren og jeg har rigtig meget fritid. 
Jeg kunne ikke rigtig mærke en forskel på de flere forskellige karantæne uger og måneder,
men alligevel var den her måned der hvor jeg virkelig begyndte at kede mig.
Jeg kunne mere end nogensinde i hele karantænen, mærke kedsomheden tage fat i mig med et hårdt greb. Alle de ting som jeg lavede før i karantænen var blevet kedelige, som at spille fortnite med mine venner, var lige pludselig blevet kedeligt og føltes meningsløs.
Der var en uge hvor jeg bare ledte efter ting at lave (de fleste af tingene var på playstation). Jeg kunne ikke finde en perfekt ting eller spil, så jeg begyndte at spille mine gamle spil og fandt et spil som jeg tror jeg spiller i resten af karantænen.  

Jeg håber at Danmark bliver åbnet op igen snart.

Af Sebastian, 12 år

 

Essay om corona
En personlig oplevelse, jeg synes har ændret mig er, at jeg ikke har haft lov til at se mine venner imens Danmark har været lukket ned pga. Corona. Jeg synes det har været underligt ikke at kunne komme i skole og at al undervisningen har foregået hjemmefra over PC og videokamera.
Hvad er Covid-19? Hvilken indflydelse har det på os? Tiden i og omkring Corona har været underlig og svær, især fordi vi ikke må være sammen, men det positive er, at vi er sammen om det. Corona har påvirket os alle, men på en eller anden måde kommer vi igennem det. Regeringen og sundhedsstyrelsen har bedt alle om at vaske hænder ofte, holde 2 meters afstand og ikke være mange mennesker samlet på samme sted. Samtidig med at de fleste mennesker hjælper og støtter sundhedsstyrelsen og følger de retningslinjerne de har sat, så er der stadig nogen som ikke overholder reglerne. Corona har en effekt på os alle, og vi har et fælles ansvar for at gøre hvad der bliver sagt. Selvom vi ikke selv er i risikogruppen og bekymrede for at blive smittet, så er det vigtigt, at vi ikke smitter andre f.eks. ældre mennesker eller folk som har en kronisk sygdom. Man er begyndt at se, at folk langsomt er ved at vende tilbage til det normale, og man kan se, at det ikke er alle der overholder
reglerne. Folk glemmer sommetider at holde 2 meters afstand, enten vil det ikke betyde noget fordi corona er ved at blive overstået, eller også vil det betyde, at man begynder at passere corona videre igen. Det er svært at vide hvad der vil ske, man bliver bare nødt til at vente og se hvad der sker og følge smitte
udviklingen.
Man kan ikke vide hvad der kommer til at ske, eller hvordan corona kommer til at udvikle sig. Vi ved stadig ikke meget om det. Det kan være en meget farlig sygdom, eller så kan det også bare være en ny slags influenza, nogen bliver meget syge og andre mærker det næsten ikke. Corona er nyt for os alle, men jeg tror, at hvis alle overholder reglerne og bliver ved med at holde 2 meters afstand, så håber jeg, at der snart kommer en vaccine, og corona bliver et overstået kapitel.

Af Ingrid, 6. klasse

Essay om corona
Der bliver talt meget om corona rundt omkring i landet også hjemme hos mig. For mig føles det, som om det var i sidste uge, vi startede i hjemmeskole. Det kan godt være lidt hårdt, men jeg holder mig på benene ved at tænke på, at det nok er det bedste for landet. Jeg bliver lidt skræmt, når jeg går ned i det lokale supermarked og ser så mange mennesker, som ikke tager hensyn. Nogle gange overvejer jeg, om jeg skal sige, at de skal holde afstand, eller burde jeg bare tie stille. Det er svært, fordi vi har jo alle et ansvar, der er bare nogen, der ikke tænker på andre.

Vi skal alle huske at passe på hinanden også vi unge. Vi skal tænke på dem, der vil blive hårdere ramt end os selv. Det har jo været lidt hårdt ikke at kunne se nogle af mine bedsteforældre. Men så tænker jeg, at det er det eneste rigtige fordi jo hurtigere virussen forsvinder, jo hurtigere kan vi se vores bedsteforældre, og dem der er svage i forvejen igen.

Covid-19 har påvirket mig en hel del, især det her med, at jeg ikke må besøge nogle af mine bedsteforældre. Normalt ville jeg se dem hver uge, men det har ændret sig fuldstændigt. Alt var jo så godt. Jeg gik i 6 klasse og dagene gled bare så perfekt. jeg håber, at vi snart kan få sat en stopper for det her, og at vi igen kan besøge besserne. Jeg håber at hele verden har lært noget af den her episode. F.eks. hvis der nu kom et udbrud mere, så ville alle være forberedt og forhåbentlig lukker de landet ned lidt før hvis der bliver en næste gang. Jeg tænker også tit, om jeg ville kunne gøre en forskel næste gang, der kommer et udbrud, men den skal jeg nok længere ud på landet med.  

Af Louis, 13 år 

 

Essay: Coronatiden
Stort set alle i Danmark har nu hørt om Covid-19 eller Corona, som det også bliver kaldt, det har påvirket os alle sammen på forskellige måder, som for exempel at nogle voksne kunne ikke komme på arbejde i en periode, og vi børn kunne ikke komme i skole. Men det kan de mindste af os heldigvis nu. Men det er faktisk også virkelig hyggeligt at være sammen med min familie 24/7. Jeg tror det, jeg savner mest nok er at være sammen med min klasse, venner og familie.
 
Jeg tror, alle selvfølgelig savner venner og bedsteforældre og så videre, men hvis myndighederne siger, at vi ikke kan være sammen med dem for at få stoppet Corona/Covid-19, så gør jeg det gerne. For vi kan jo ikke have, at flere bliver smittet og i værste fald dør. Jeg vil sige, at Mette Frederiksen virkelig har klaret krisen flot og har givet mig og sikkert også mange andre mere ro på. Men Covid-19/Corona har blandt andet også stoppet min søster og mange andre i at tage deres eksamen. 
 
Jeg ville være trist, hvis vi først kom i skole efter sommerferien, fordi min bedste ven skal stoppe i min klasse. Så det ville betyde, at jeg ikke ville nå at sige farvel til hende. Men det er, som det er, og jeg kan kun håbe på at komme i skole før sommerferien. 
Det bliver underligt at komme i skole igen, fordi at du igen kan lave ting med papir og blyanter, og at du skal aflevere det, så du kan ikke bare tegne på papiret. Jeg har været lidt uheldig at jeg ikke har kunnet lave nogle “traditioner” med min lærer på min mors fødselsdag;-), men det må hun have tilgode til næste gang nogen i min familie har fødselsdag, og det er mig!

Af Emma

Essay: Mine tanker om Corona
Jeg sidder og kigger ud ad vinduet, imens mine tanker flyver rundt. Jeg kan ikke undgå at tænke, om denne dødsensfarlige virus nogensinde får en ende. Corona har været med til, at forandre verden en hel del.
Jeg er ikke bange for Corona, fordi livet er for kort til at være bange. Corona har ændret mit liv på mange måder. Jeg ser næsten ikke mine venner, jeg har lært hvor meget skolen betyder for mig, det at være social og kunne se mine venner. Jeg føler jeg er blevet oplyst ved, at se folks respekt og accept af nye regler og retningslinjer i forbindelse med covid-19 pandemien. Fx hamstrede folk og var sammen i store mængder. Jeg synes det er respektløst for de udsatte, som kan dø. Alt det her har været hårdt for alle, og vi er de eneste der kan stoppe det, hvis vi holder sammen hver for sig. Du gør allerede en forskel, ved at blive hjemme.
I de to måneder hvor jeg næsten kun har været hjemme og nærmest indespærret i mit eget hus, har jeg ikke kunne undgå at tænke om denne coronavirus, kan have en større mening for samfundet. Jeg tror virussen er naturens måde, at tynde ud i befolkningen på, da vi ikke selv har kunne gøre det. Ikke nok med at der er blevet tyndet ud i menneskemængden, har klimaet også forandret sig med hastige skridt. Kina er et godt eksempel på en kæmpe forandring, hvor luften er blevet meget renere.
Jeg tror ikke at fremtiden kommer til, at blive normal igen som før i tiden. Jeg tror først, at vores grænser bliver åbnet op igen om 3 år efter kuren er udkommet. Indtil da vil folk gå med en uro, og tænke om den kunne komme igen.

Af Nete
 

Digt: Alene

Bøgen og liljen springer ud
Jeg beder en stille bøn til Gud
Tager du mon nogen jeg har kær?
Jeg elsker dem hver især 

Hvad vil fremtiden bringe?
Har nogen tænkt sig at ringe?
Jeg sidder forladt
Savner min kæreste skat 

Afstand vi holder
Men fjendskab sygdommen volder
Kærlighed og håb er væk
Jeg mindes den samme bæk 

Jeg venter og venter
Imens de blomster henter 
Hvornår er det forbi?
Jeg dør indeni

Dagene går
Mon de kære sommerferie får
Ud ad vinduet jeg ser
Men min krop kan ikke mer

Regnen der falder
Så nåede jeg denne alder
Jeg pludselig føler jalousi 
For min tid er snart forbi

Vi lysene tænder
Hvor er dem jeg kender?
Solen jeg mærker for sidste gang
Jeg glæder mig til himmelsang

Af Barbara, 2.g

 

Digt: Coronachokket

Coronachokket har lagt sig
Og folkets hjerne er
Gået i baglås
Så menneskemus løber
Uforstyrret rundt i
Gader og stræder

Udvis samfundssind
Siger de men
De lukker ikke samfundet ind
Så jeg smider respekten
Ud

Jeg har indset
At verden er simpel og
Bar
Sjov og kærlighed
Er livets eneste substans
For dette selvrealiserende dyr
Selvdestruerende

En lås er gået op
Og jeg er blevet en kaffekok
Jeg sidder indenfor og sejler
spillene og det virtuelle
Driver min hverdag
Jeg lægger ikke mærke til om det
Regner

Skal jeg være fed
Eller tynd som en veganerged
Jeg sulter og svinder men
Mangler motivation til meget

Coronatid coronavirus giver en
Coronablid, coronaskid
Jeg siger bare fuck og
Nyder solens lys bag
Et vindue

Af Jens, 17 år

 

Corona-historie: Virusdrengen
Da jeg åbnede døren, var det for sent. Det vidste jeg allerede før jeg åbnede den. Dagene og ugerne alene i det store hus var gået, spildt på små syslerier og dårlige rester fra fryseren, morgen, middag og aften. Ingen havde vovet sig uden for en dør de sidste 3 uger, og jeg havde ikke tænkt mig at være den første. Hver dag var jeg nødt til at minde mig selv om, ikke at gå ud og nyde den friske luft, og mærke den omfavnende solskin på min hud, som var det tætteste man kunne komme på omfavn i disse dage. 
Den dag havde ikke været anderledes. Formiddagssolens stråler skinnede ind ad vinduerne, og forårsgrenene svajede i vinden. Jeg var i gang med at lave mad i køkkenet, og kiggede ud på vejen. Kun få biler havde kørt forbi, formodentligt for at handle, som var den eneste tilladte udgangs-årsag. Jeg selv havde ikke engang vovet mig ud for at handle. Der var rigeligt mad i huset, ikke frisk mad, men nok til at blive mæt af. Naboerne holdt sig også inde, så længe de kunne holde det ud, men gik ind imellem ud i haven for at trække luft. Ligesom min genbo gjorde, den dag jeg blev ramt. 
Ud af køkkenvinduet så jeg for første gang, en lille dreng gå langs fortovet. Han så sund og rask ud, i både hue og en tyk jakke, men samtidig bleg og fortvivlet. Som om han havde brug for hjælp, eller bare en til, at omfavne ham. Et sekund glemte jeg epidemien, og fik en sådan trang til at gå udenfor og hjælpe ham. Men trangen skød jeg hurtigt fra mig igen. Jørgen havde som en af de få dage, taget sin kop kaffe med udenfor, og nydt den friske luft. Da drengen fik øje på ham, var det som et lyn gik gennem ham, så han fór imod manden. Jeg kunne ikke høre hvad de sagde, men drengen tiggede og bad om hjælp. Jørgen som ellers var en hjælpsom og rar mand, faldt næsten bagover i stolen, da han fik øje på drengen, der farede imod ham. Han råbte vist, at drengen skulle holde sig væk og løb med desperate tunge skridt indenfor og smækkede døren. Det var helt besynderligt at se Jørgen på den måde, og iagttage en sådan episode. 
Hvad jeg ikke havde tænk over var, at hvis jeg kunne se dem, kunne de også se mig. Da drengen vendte sig om fra Jørgens låste dør, pegede hans store blå øjne direkte gennem vinduet. Mit hjerte gik i stå. Hvordan kunne jeg lade være med at hjælpe ham? Uden at afvige blikket fra mit, gik han forsigtigt nærmere. Ikke engang over vejen så han væk, selvom ingen biler kom alligevel. Da han var kommet tæt nok på, så jeg hans mund mime: ”Mor, min mor.” I det øjeblik besluttede jeg mig for at give efter. Jeg låste døren op, og blev mødt af et løbende varmt kram fra den lille krop.

Af Nanna O

Coronadigt
Corona er over hele verden, 
det hjælper ikke på smerten,
ikke at se sine venner,
og alle dem man kender. 
Men her er noget, vi kan gøre,
vi kan plante planter, og se dem vokse sig større. 
Vi kan holde hovedet højt,
og vi kan gå rundt og fløjt’. 
Men tænk jer nu om, hvad I gør,
så denne her virus ikke blir større.  

Af Lou, 10 år

Coronadagbog
Kære dagbog
Det er vildt underligt, men noget jeg vil huske resten af mit liv! Nogle siger at når jeg bliver ca 20 år, vil den brede sig igen. Min mor læste for to uger siden, at en mand havde skrevet, at i år 2020 ville der komme en virus, der ville starte i Wuhan i Kina. Den ville give feber, tør hoste, ondt i halsen og muskel smerter. Det er vildt at tænke på.
Jeg bliver vildt frustreret af at kigge i supermarkeder, hvor der står, hold afstand, host i ærmet, vask hænder. Jeg bliver faktisk lidt bange, når jeg hører de ord hver dag.
Hilsen Chili 10 år

Coronadigt
Der er corona det ik så godt,
Alle er der hjemme, men klimaet det er godt,
Bare tá det roligt,det hele bliver så flot,
Vask hænder, brug håndsprit. Det hele går nok :-)

Af Nina

Essay om corona: Danmark og det fælles ansvar.
Covid 19, også kaldet Corona virus, florerer rundt i hjemmene i Danmark. Hvordan er vi mon havnet her? Kan jeg have en indflydelse på, at Corona bliver ved med at florere rundt? I nyhederne hører man tit om, at det er især de unge, der skal stramme op. De fester stadig og de er stadig sammen i store mængder. Det kan måske også passe, men hvad med de ældre? Skal de ikke passe på? Det er de ældre, og folk der er svækket i forvejen, der især er i farezonen. 
Vi har alle et fælles ansvar om, at virussen ikke spreder sig, mere end den allerede gør. Ja, det er kedeligt at sidde derhjemme. Ja, hjemmeundervisning er ikke så fedt. Men nedlukningen af Danmark påvirker os alle sammen. Alle aldersgrupper bliver påvirket af Covid-19, som f.eks. fru Kristensen ved siden af, der ikke kan besøge sin familie og sine børnebørn, da hun er i aldersgruppen ’’ældre’’ og dermed er i farezonen. På samme måde som lille Emil bliver påvirket, når han ikke kan besøge sine bedsteforældre. Faktisk ved han slet ikke, om Covid-19 kommer til at ramme dem. 
Har Covid-19 så påvirket mit liv? Mig som er sund, rask og ung? Corona har virkelig ændret mit liv, som gik fra at jeg ofte var sammen med mine venner, var til en masse fester, gik på gymnasium hver dag, kunne gøre lige hvad jeg ville, til at jeg knap nok må gå i supermarkeder mere. Men så længe det virker at være isoleret, så godtager jeg gerne jobbet om at være derhjemme. Mit daglige forbrug af gåture og kontakt med vennerne er ikke vigtigere end at passe på vores tætteste, og dem der svage i forvejen. Det hjælper intet at træde på en mand, der allerede ligger på jorden. Man skal give ham en hånd, og hjælpe ham videre. Det gør vi ved at beskytte os selv, og blive inde døre.

Af Alberte

Coronadigt
Coronavirus er noget skidt
Nu er vi i karantæne
Hele verden holder trit

Corona er vred
Kina blev først
Nu er Danmark med 

Af Eia

Coronadigt
Husk og sprit dine hænder
Ja lige før vi også skal spritte vores tænder
2 meters afstand vi skal være
Fra alle vores venner og kære

Statsministeriet nye regler fortæller
Mon det for Frederiksen også selv gælder
Lad os passe på de gamle og svage
Det sagde hun ikke før Covid-19 tid tilbage

Slut med sammenkomster og fester
Ja du skal slet ikke have gæster
Udgangsforbud bliver vel det næste
Unge må ikke ses, heller ej feste

Hjemmeundervisning skal ske derhjemme
Undervisningen du ej må glemme
Forældrebetaling får vi ej tilbage
Mange forældre dette ej kan behage

Folk hamstre i alle butikker
Lige før de en skalle hinanden nikker
De bliver som gribbe kan alle se
Hvordan kan i dog selv lade dette ske

Alle dansker går i angst og panik
Tag nu lige og ha’ lidt skik
Dette er bare en influenza med et nyt navn
Men den har givet mange et savn

Nogle sidder langt fra DK
Og fra dette land de ej må gå
Jeppe Kofoed, ville hjælpe dem hjem
Da vinduet stadig stod på klem

Denne Covid-19 situation er noget bæ
For alle folk i Danmark folk som fæ
Håber det snart får en ende
Så vi hinanden igen kan klemme.

Af Gitte

Coronadigt
’Vi spritter og spritter dagen lang  
Du får ikke nogen velkomstsang 
Jeg kalder dig #pest 2 
Mens jeg laver en salto 

Du er ligesom pest 
Men det ik det bedst  
Du render rundt 
Og det gør ondt 

Du dræber mange  
Det er ikke noget vi kan forlange 
Vi prøver at få dig væk  
Helt uden blæk 

Du forsvinder vist aldrig  
Plz ik kom til Frankrig 
Vi skal blive hjemme  
Det kan vi ik glemme 

Vi ser film hver aften 
Selv på mortensaften  
Vi laver lektier Selv i centrumspartier’

Coronadigt
Corona, gå din vej. 
Vi vil ikke have dig.
Vi synes ikke om dig. 
Du er slet ikke god.
Jeg ved godt, at du er kendt i mange lande. 
Men du er slet ikke god.
Der er ingen, der elsker dig med alt deres hjerteblod.

Coronadigt
Corona er en virus
Som ikke er særlig go´
Jeg er nervøs for mine bedsteforældre
Godt de er to

Vi står sammen i familien
og passer godt på hinanden
Det er lidt svært
Så man må godt sige for fanden

Jeg håber det snart er slut
Så jeg kan komme i skole igen
Så kan jeg lege med mine klassekammerater 
Og min allerbedste ven

Af Ida, 9 år

Coronadigt: KARANTÆNE, DAG 19

Kina er et gavmildt folk,
vi behøver ingen døvetolk. 
Alle er i karantæne, 
dødstallene er slet ikke pæne.
 
Alle har set, 
hvad der er sket: 
Vi fik panda og pandemi,
de fik ytringsfrihed og svineslagteri.
 
Sverige tager en slapper, 
mens vi andre napper 
14 dage mere 
for ikke at smitte flere. 
 
Lægerne knokler. 
Vi andre struggler:
Hverdagene er ikke nemme, 
slet ikke når man er derhjemme
 
Snart bliver jeg sur.
Hvorfor er der ingenting, der dur?
Uni-login er i stykker,
og jeg er ved at få nykker. 
 
Jeg ser kun min lærer på Teams.
Hun opdager ikke, jeg bare kigger på memes.
Skole er svær på pc,
men jeg husker at vaske hænder efter wc.
 
Dagen er lang, 
jeg har en inderlig trang, 
trang til at se mine venner
og kramme dem, jeg kender.
 
Ud og gå amok
med resten af min venneflok,
ud på det floor, 
men Mette siger, jeg ik' må åbne min door.
 
Jeg må hverken få gæster 
eller gå til fester,
drømmer om at lave sing song 
og spille noget beer pong.

Men nu sidder jeg herhjemme 
uden nogen at klemme,
føler mig spærret inde, 
vil huske det som et minde.
 
På gaden er der kæmpe smittefare,
så Mettes råd er klare.
Brostrøm er Man Of The Year, 
og alle hører, hvad de siger:
 
Samfundssind må vi yde,
med håndspritten ikke snyde.
Kurven fuld af toiletpapir,
man skal aldrig gå ned på gear.

Af Eva

Coronadigt 

Fadervor, du som er i corona
Giv os sprit og masker til vi revner
Ske din vilje og skån de syge på jorden
Giv os vores daglige brød og gær
Og lad corona gå for vores skyld
Og led ikke corona ind i os
Men fri os fra corona
For din sky og magten og æren i evighed 
Amen

Af Chili

Coronahistorie: Alkymisten
Alkymisten bevægede sig frem og tilbage, hen over det støvede gulv, i det lille rum. Fra kedlen til reolen. Fra reolen til skrivebordet, hvor den store bog lå, og igen tilbage til kedlen, som boblede og syrede, så den svageligt, grønne dis fyldte rummet. Den lille rute, som han havde gået flere hundrede gange bare den dag, havde slidt gulvet glat og blankt. Fra reolen samlede han små flasker, mens han mumlede ord, intet andet mennesker ville kunne forstå. Flaskerne indeholdt farverige væsker, hvis indhold snart befandt sig på bunden af kedlen. Hvor meget af væskerne alkymisten hældte i varierede. Et par enkelte dråber eller en halv flaske? Det virkede tilfældigt, hvor meget han hældte i, men der måtte være et mønster. Alkymisten stoppede op og kiggede tilfreds ned på noget, der blot måneder før, havde virket som et evighedsprojekt.
Alkymisten bevægede sig over i et hjørne og samlede en halvt begravet og utroligt støvet kost op, som tydeligvis svinede mere end den gjorde rent. Måske havde han endeligt besluttet sig for, at det var på tide at bruge kosten til dens egentlige formål? Men nej, han gik tilbage over gulvet, og brugte kostens skaft som rørepind, og hurtigt blev alle de farverige miksturer blandet sammen. Kedlens væske skiftede farve, først fra grøn til rosa og derefter til den mørkeste sort, hvis lige verdenen aldrig havde set, og aldrig ville komme til at se igen. En mørk røg snoede sig langsomt opad, og fyldte tilsidst hele loftet, samt skyggede for det lille loftvindue, der ellers havde været rummets eneste lyskilde. Et bur, som havde stået ovre på skrivebordet, begyndte at bevæge sig, og små skrig lød derinde fra, fra de indespærrede kreationer. Et blændende lys formede sig, og lyste rummet op som morgensolen, og fik væsnerne til at tie. Lyset afslørede alkymistens ansigt, der atter stod bøjet over kedlen samtidigt med, han igen mumlede frem foran sig:
“De sagde, jeg var skør. De sagde, at jeg aldrig ville få verdensherredømmet. Men se dem nu!” Han begyndte at ryste og grinede hysterisk, “SE DEM NU!” Han hev aggressivt kosteskaftet op af kedlen, og smed det fra sig. Så stampede han over imod buret, og væsnerne trak sig rædselsfuldt tilbage. Lyset ramte buret, og de fem flagermus prøvede alle at gemme sig bag hinanden.
“Ingen af jer troede på mig. I smed mig blot ud af skolen og sagde, at jeg var skør.” Et grufuldt smil fyldte hans ansigt, og med en rystende stemme snakkede han videre. “Selv ikke dig mor.” Han kiggede ind på den svageste af flagermusene. “Du var den person i verden, jeg stolede mest på!” Råbte han. “OG DU SVIGTEDE MIG! Du… du svigtede mig.” Alkymisten sank ned på gulvet med buret ved sin side. “I sagde alle, at det var for farligt, at folk ville komme til skade. Så nu…” Han rejste sig op, greb buret og vandrede over til kedlen. “Nu får I lov til at se det hele på første hånd. For I mine venner, bliver budbringerne for mit seneste mesterværk, som jeg har valgt at kalde ‘Corona’."

Af Nanna, 14 år

Coronadigt 

Et sort ligklæde
Har hostet sig helt
Fast over
Vores hverdag
Blodet koger grågrønt ved den
Gule tanke om
Den gamle verden

Hvorfor har forladelsen
Forfalsket os
Forladelsen er
Participerende i
Et oplyst lærred bag rullende
Bakker i Arnolds stat

Følelsen svinder og verden vinder uden kamp, og alting bliver forbedret og udredt, og hundene kæmper sammen med lægerne om at stå sammen

Håbløshed

Nu er alderen oprundet
Hvor verdens frelser er død og forladt
Den stinkende lort spedalsk
Brune arme stinker
Tusinde grisefarme bliver
Konserveret sammen med
Desmerdyr og flagermus
Kødmarked i Wuhan verdens midte
Umiddeligt pågribeligt
Lugter 
Nye Borgerliges kontor

Grib høtyv
Slæsk slask hak skrig
Kæmp
Den sorte lunge fra Kina
Svulmer 
Gult legeme

Livets lys 
Oplyst
Itsi bitsi
Hold din ilokne kæft
Smæk bank
Den tunge afvisende
Hoveddør
Fordi stridens mænd
Lungeinkvisitionen kommer

Forandret og født på ny
Ved blod og en overvægtig fedmekage
Haller kalder på rabalder
Trumpen luster
Hvidt

Slængende kåbe
Boris Johnson
Er en tåbe

Den vrede vrede 
Har vist sit smukke lorteansigt
For første grå gang
Vi er 
For altid forandret

Indtil vi igen bliver mennesker

Af Jens, 17 år

Ekspressionistisk coronadigt

Gå, gå, gå
Som urets tikken

Mod den sorte ende
På de hvide vægge, butikken
 
Virussen
Suget glæden ud af verden
Tik tak, tik tak
Et sort tomrum, færten
Søvnens dvale, omsvøbende

Alting er dødt
Forårets blomster
Spraglede farver
Sprudler som vulkanens glødende lava

Den kolde ånde
Køleskabet står som et tempel
Maden, indånde

De hvid-røde blæser i moderjordes pust
Ingen besøge
Menneskerne sukker
Grænserne måtte dø
I takt med butikkerne lukker

Vaske, vaske 20 sekunder
som i hæren på en slagmark
bakteriernes død
host ej, dig eller mig

Hvid malede vægge
Røde kryds
Løfter sig som et ene træ på savannen
Glo hedende
Sæbe og vand efterfulgt af spritten
Lugten af frygt
Verdensomspændende smitte

Af Lærke Rosa, 17 år

Coronahistorie: Kan én dreng gøre en forskel?

Victor sad på sit værelse og græd, hvorfor skal alle være så kloge og dygtige og så ser man mig sidde her og ingen gang ved hvordan man plusser.
Victor følte han ikke var noget værd, han var lige til at smide i skraldespanden.
Men det ville nok blive lidt ulækkert, så  han besluttede at gøre det en anden gang og i stedet lære at plusse.
Victor hadede at lære nye ting. Han holdt sig til det han kunne, tegne, sove og spise, mere var han ikke i stand til.
Pludselig kaldte hans mor på ham. VICTOR KOM OG SIG HEJ TIL BOB, DIN NYE NABO.
Victor gik ud af værelset,  skyndte sig at tørre øjnene og lukkede døren efter sig.
Først 0g fremmest var Victor doven og overhovedet ikke klog, men han var en god ven overfor sine venner, hvis han altså havde nogen.
Bob var tyk og fed og virkede virkelig rar, så Victor gav ham en chance.
Victor sagde sit navn, gav ham hånden og bød ham indenfor.
Victor havde lidt på fornemmelsen at Bob godt kunne lide mad, så det første han fik lov at se var køleskabet.
Da Bob fik øje på alt den mad de havde, sagde han at han var i himlen.
Bob var lige ved at gå i gulvet men Victor gjorde det først, og gav så et udstødt bump op som om 1,5 kilo lige var landet oven på ham.
Men det havde han jo ret i, for Bob vejede lige knap 100,5 kilo.
Det var lidt meget i forhold til hvad han havde troet, men i virkeligheden gav det alligevel god mening om den lille kødklump.
Victor var gået i gulvet fordi han havde fået øje på en ost, der var snart 5 år for gammel.
Bob var bare i himlen og havde mistet bevidstheden.
Imens Victor ventede på at bob vågnede, besluttede han sig for at tegne sine følelser, for det kunne han finde ud af .
Victor fik rokket sig fri af kødklumpen og ind på sit værelse, hvor han igen begyndte at græde.
En tåre ramte hans papir som en våd plet. Og der slog det ham han kunne tegne virusser og sygdomme i sin egen stil.
Victor fandt sine akvarel farveblyanter frem, og begyndte at lave den våde plet til en virus.
Imens Victor sad og tegnede, var Bob gået i gang med at æde bogstav letalt hele køleskabet.
Victor lagde ikke mærke til noget, han havde nemlig lige opfundet en ny virus, han var så stolt han havde lært en ny ting, at tænke.
Han kaldte virussen CORONA, det virkede dramatisk og en dag ville corona komme til danmark og dræbe mange af os.
Corona lød som en ting som var lidt farlig eller virkelig farlig og endda måske skræmte Victor lidt, så han stoppede med tænke på det, og i stedet tænke på Bob.                      Men Bob var ikke til at finde, og det var køleskabet heller ikke. Underligt nok var det en af  mors yndlingsting i huset og så har hun smidt det i skraldespanden - hun var da heller ikke til at blive klog på. Men det var ikke i skraldespanden, eller nogen andre steder, gad vide hvor det var. Victor endte med at blive ligeglad, og fortsatte i stedet med sine tegninger.Han nåede at tegne 2 tegninger mere af  influenza og opkast, opkast tegningen havde en meget underlig farve sådan lidt en som bræk havde.
Han klippede dem ud og efter hans mening var de vildt flotte.
De endte med at komme op på hans BEDSTE TEGNINGER VÆG, det er faktisk en stor ære at hænge på den væg.
Victor var stolt over sin tegning af Corona og især influenza.
Imens Victor var i tegne land så var hans mor kommet ind, Victor havde ikke lagt mærke til hende før hun råbte ham lige ind i hovedet “HVOR ER MIT KØLESKAB!”

Af Alma