Læs om dyr

02.01.20
På Randers Bibliotek har vi masser af bøger både som børn selv kan læse, som børn og forældre kan læse sammen eller få læst højt.

Bøger om dyr er meget populære og i de senere år har Sebastian Klein skrevet mange forskellige bøger om dyr. Herunder kan du se nogle af dem. 

"Læs med Sebastian Klein" er en serie på 10 letlæsningsfagbøger om dyr både til drenge og piger. Bøgerne indeholder masser af dyrefakta, gode historier og masser af flotte fotos. Bøgerne kan læses fra 8 år.

"Verdens 100 klammest dyr" er en ufattelig bog om klamme dyr. Hvert dyr præsenteres over to sider med klamme fakta og billeder. Til højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 10 år. 

"Verdens 100 farligste dyr" er en flot og sjov bog om nogle af de farligste dyr i verdenen. Dyrene præsenteres efter, hvor mange mennesker de har dræbt! Til højtlæsning med far fra 6 år og kan læses fra 10 års alderen. 

Du kan også læse "De 100 mest gådefulde dyr", "De 100 mest fantastiske fortidsdyr" og "Verdens 100 mærkeligste dyr". I familien kan I afslutte med at dyste om viden om den mest mærkelige dyr i "Sebastians store quiz om dyr".

På Børnebiblioteket har vi også mange højtlæsningsbøger om dyr for de 5 - 10 årige. Herunder har vi forskellige forslag med forskellige dyr som hovedpersoner.

"Skolen for magiske dyr" af Margit Auer er en serie på 6 bøger til oplæsning fra 7 år både for piger og drenge. Alle børn i klassen får deres eget magiske dyr - et dyr, der kan tale og hjælpe, når man har problemer.

"Bøgerne om Molly" af Isabelle Halvarsson er en serie om pigen Marie der får hunden Molly. I første bog begynder Molly til hundetræning. Bøgerne er gode til oplæsning for drenge og piger i alderen 7 - 9 år. 

"Bøger med Peter Plys" af A. A. Milne er en klassiker om dyrene i Hundremeterskoven, hvor han bor ligesom sin bedste ven Grisling, samt Tigerdyret, Æsel, Ninka Ninus, Ugle, Kængu og Kængubarnet. Bøgerne kan læses op fra 6 år og er for alle.