Påskeløb

Påskeløb

19.03.21
Skønt nyt familieløb for de 3 – 9 årige og deres familier.
Hvis I trænger til noget dejligt frisk luft og en god gåtur ud i naturen, har vi et godt tilbud til jer.
 
Børnebiblioteket har nemlig lavet et Påskeløb, hvor I kommer rundt i naturen, samtidig med I bliver præsenteret for sang, sangleg, højtlæsning og inspiration til bøger.
Hvis I klarer hele løbet og løser den sidste opgave, er der en spiselig præmie på biblioteket. Præmien kan I hente, når I alligevel henter reserveringer.
 
I kan klare løbet flere steder:
Randers midtby, Randers Nordby, Assentoft, Harridslev, Havndal, Hornbæk, Langå, Mellerup, Spentrup, Stevnstrup og Øster Bjerregrav.
 
Sådan gør du:
1. Hent app’en Mapop i Appstore (iPhone) eller Google Play (Android)
2. Se rutenumrene nedenfor og find ud af, hvor du vil gennemføre løbet
3. Indtast koden for det løb, som du vil gennemføre. Det tager 3 - 4 minutter at downloade ruten, så det kan med fordel gøres, inden I tager afsted. 
4. Gå hen til post 1, se filmen og svar på opgaven. Herfra ledes du via GPS videre til næste post.
 
Assentoft rutenummer 26502
Havndal rutenummer 15131
Harridslev rutenummer 24055
Hornbæk rutenummer 29138
Langå rutenummer 71445
Mellerup rutenummer 72930
Nordbyen rutenummer 59659
Randers C rutenummer 75789
Spentrup rutenummer 53026
Stevnstrup rutenummer 30827
Ø. Bjerregrav rutenummer 48632