Sommersjov

Sommercamp på Randers Bibliotek

22.06.20
Sommer - sjov og spas på biblioteket. Workshops tirsdag til fredag i uge 28, 29 og 30 i Kulturhusets sal.

Der bliver noget for enhver smag i bibliotekets sommercamp. Vi starter hver dag kl 9.00 og lukker værkstederne kl. 14.00. Der er frokostpause mellem kl. 11.30 til 12.30. Kulturhusets sal indrettes til base, med hygge lounge, krea lounge og med forskellige pause aktiviteter, hvis man har brug for det i løbet af dagen.

Onsdag til fredag er der krea-workshop med Marie Koch Kjærgaard. Der er fokus på at bruge genbrugsmaterialer til at skabe nye kreative ting. Kun fantasien sætter begrænsninger disse dage. Marie har masser af ideer til hvad du kan lave af de mange materialer, der er til rådighed.

Tirsdage er der forskellige aktiviteter. 
D. 7 juli er det STORE MANGA-DAG Med hjælp fra Manga Workshop Danmark bliver vi supergode til at tegne manga. før frokost får vi tips og trick til manga-tegning og øver os på eget papir. Efter frokost går vi til det store lærred og laver i fællesskab et stort manga billede.

D. 14 juli er det STORE MAKER SPACE-DAG. Vi får besøg af Remida, der har ting og sager med så du kan bygge din egen robot. I  kulturhuset sal bliver der også muligt at lege med Ozobots, kode sammen med Coding Pirates Randers og lave sjove ting i 3D.

D. 21 juli er det STORE BEVÆG DIG-DAG. Dagens første udfordring er yoga, herefter varmer vi op med danseworkshop inden vi skal lave stomp med Jimmi. Måske skal vi slutte dagen med et stomp koncert i biblioteket.

Alle workshops er gratis, men du skal bestille en billet herunder.