Sommer rygsæk

Sommerferierygsæk

11.06.21
Kom og lån en sommerferierygsæk til begynderlæserne på børnebiblioteket

Inden længe banker sommerferien på døren, og det betyder hygge, sol, is – og ingen lektier.

Meeeen selvom det er ferie, er det vigtigt at holde læsningen ved lige. Forskellen på stærke og svage læsere vokser desværre ofte i løbet af en sommerferie: De børn, der læser mange bøger, udvikler deres læsefærdigheder, mens læseudviklingen hos de børn, der ikke får læst ret meget, ofte går i stå. I værste fald går disse børn tilbage i deres læseudvikling.  

I skolernes sommerferie er der mulighed for at låne en rygsæk med hjem. Rygsækken er fyldt med spændende og gode bøger, der er med til at give læselyst og til at styrke børnenes læseudvikling. I rygsækken finder I også en læsebingo, der kan motivere til læsningen. Der er bøger i fire forskellige sværhedsgrader, og de er målrettet børn fra 0. til 3. klassetrin.

Sommerferierygsækken kan lånes på Hovedbiblioteket, Langå Bibliotek, Randers Bibliotek Syd og Randers Bibliotek Øst