Virtuel musikleg – når det passer DIG!

08.05.20
Musikleg er lige til at blive helt glad i låget af.

Biblioteksmusikanten på Randers Bibliotek, Peter Elmelund, er klar med virtuel musikleg for de 1-5 årige – og deres voksne.
Her kan I synge og lege med på kendte (og mindre kendte) gode børnesange og lege.
Normalt foregår musiklegen på Randers Bibliotek, men da dette ikke er muligt i øjeblikket, er der blevet tænkt kreativt - hvilket har resulteret i, musikken nu kan finde vej til publikum.

”Vi har simpelthen lavet virtuel musikleg. På Randers Børnebiblioteks facebook-side kan man nu se to virtuelle musiklege, som oprindeligt blev udsendt torsdagene 23. april og d. 7. maj kl. 9.30.
Musiklegene varer hver en lille halv time”, fortæller Peter.

Og så længe, de ligger frit tilgængelige, kan man se dem, når det passer i dagens program.

I finder musiklegene på Randers Børnebiblioteks facebook-side ved at klikke her.

Ses – og høres! – vi?