Kupfilm på Filmstriben
Fisken de kaldte Wanda (1988) kan ses på Filmstriben.

De udførlige og indviklede kup på film

Den type film, hvor du kan opleve de mest fantastisk udtænkte planer, er film om kup. Filmene udtænker metoder at omgå de mest sikrede steder, som er blevet overset og nu udnyttet til det perfekte kup.

I Fisken de kaldte Wanda (1988) kommer Wanda Gershwitz (Jamie Lee Curtis) og Otto (Kevin Kline) til London for sammen med Ken Pile (Michael Palin) og George at begå et diamantrøveri. Wanda og Otto vil gerne beholde byttet for dem selv og angiver George, som har luret dem og gemt byttet. Wanda forsøger at forføre George’s advokat Archie Leach (John Cleese), da hun tror, at han ved hvor diamaterne er gemt. Og Archie forelsker sig i den sexede tyv Wanda, som vil have fat på diamanterne, før politiet fanger dem.

I Heist (2001) udfører Joe Moore (Gene Hackman) og sin bande et ellers perfekt juvelkup, men et overvågningskamera afslører dem og giver hæleren Mickey Bergman (Danny DeVito) en mulighed for at afpresse dem til at begå et kup for ham. Det drejer sig om en schweizisk guldtransport, som kræver Moore’s finesse for det perfekte kup – men intet går som planlagt og ingen stoler på hinanden i det, der ellers skulle være en perfekt plan.

Ocean’s Eleven (2001) er en genindspilning af den originale “Ocean’s Eleven” fra 1960 med Frank Sinatra og Dean Martin og nu med George Clooney og Brad Pitt. Gentlemantyv Danny Ocean planlægger et nyt kup. Ikke et almindeligt kup, men det store kup, der skal sikre et liv i luksus. Målet er et kasino med strenge sikkerhedsforanstaltninger, men det er bare en udfordring mere, for Danny’s plan er genialt gennemtænkt. Har du lyst til 2 mere er der også Ocean’s Twelve (2004) og Ocean’s Thirteen (2007).

filmstriben.dk

Fisken de kaldte Wanda (1988)

Heist (2001)

Ocean's Eleven (2001)

Ocean's Twelve (2004)

Ocean's Thirteen (2007)

Læs mere om Filmstriben

Materialer