En frivillig rejse
En frivillig rejse

En frivillig rejse

Opløftende livsbekræftende film, som handler om noget så kontroversielt som aktiv dødshjælp.

De tre film gør det på hver deres måde, men det er film, der debatterer og fælles for dem er medlidenhedsdrab som temaet.

Den første film i buketten hedder “Mit indre hav”, der handler om Ramón Sampedro, som efter en svømmeulykke som helt ung gjorde ham lam. Nu 26 år efter, hvor lægerne i den tid ikke har kunnet forbedre hans liv, ønsker han sig kun en værdig død. Men det simple ønske er svært, for det er en kamp mod systemets love, hvor aktiv dødshjælp rejser de store etiske spørgsmål - og det kan end ikke et så brændende ønske fra den involverede ændre på.

“Afskedsfesten” foregår på et alderdomshjem i Jerusalem i Israel, hvor en flok venner holder sammen. De har alle deres skavanker, og den enes kone er endda på vej til at blive senildement. Da én af vennerne beder dem hjælpe sin dødsyge mand med at gå bort, bliver de alle enige om at hjælpe, dog uden selv at ville involvere sig for meget. Men én i vennekredsen, som har et hemmeligt forhold til én af de andre, er ikke bange, og en anden er en ret habil opfinder og bygger en medlidenhedsdrabsmaskine, mens en tredje er dyrlæge og har bedøvelsen fra et helt livs virke. Ikke helt uden problemer lykkes det dem at udrette planen, men rygtet spredes, og nu bliver en mand udefra meget interesseret i, at de skal hjælpe hans kone med sin sidste rejse. Pludseligt bliver det et meget stort etisk dilemma, som forandrer deres hverdag for altid. Den sorte humor er en vigtig del af historiefortællingen, hvilket gør den til en underholdende film om et kontroversielt emne.

Mere ensporet tager den danske film “Stille hjerte” emnet med solide navne som Ghita Nørby og Morten Grunwall på rollelisten. De er et ægtepar - Esther og Poul - som bor i deres hus på landet, hvortil  de har inviteret deres to børn, den dominerende Heidi (Paprika Steen) og Sanne samt deres kærester (Jens Albinus, Pilou Asbæk) og barnebarnet Jonathan til et weekendophold, hvor de skal tage afsked med deres mor. Hun lider af amyotrofisk lateral sklerose, og før hun bliver så dårlig, at hun lider, skal hendes mand, den nu pensionerede læge, og det i sig selv skulle give tryghed i proceduren, udføre opgaven. Det bringer dog etikken op til debat, og samtidigt ripper det op i fortiden, hvor gamle stridigheder og konflikter dukker op. Det giver plads til både at reflektere over livet og anskuelsen af dem omkring os.

Se filmen

Mit indre hav (2004)
Vælg billedet og se filmen
på Filmstriben i app eller på computer

Læs her, hvordan du bruger Filmstriben

Afskedsfesten (2014)
Vælg billedet og se filmen
på Filmstriben i app eller på computer

Læs her, hvordan du bruger Filmstriben

Kan også lånes DVD

Stille hjerte (2014)
Vælg billedet og se filmen
på Filmstriben i app eller på computer

Læs her, hvordan du bruger Filmstriben

Kan også lånes BD & DVD

Materialer