Filmmusik-tema på musikbiblioteket
Filmmusik-tema på musikbiblioteket

Filmens toner er februar-tema

07.02.18
Musikafdelingen sætter fokus på musik og levende billeder i de kommende uger.

Måske er koblingen mellem film og musik endnu ældre end filmmediet selv. Det er nærliggende at overveje, om ikke der er blevet skabt film i menneskers hoveder lige så længe, som der har været musik til. Der er nok i hvert fald mange, der kan nikke genkendende til, at toner og klange kan få et landskab, en situation eller en stemning til at udfolde sig - også selv om indtrykkene ikke nødvendigvis refererer til noget selvoplevet. Måske er det oven i købet der, vi rammes allermest af musikoplevelsen.

Det bedste fra hylderne
De næste uger håndplukker vi det bedste fra bibliotekets samling og sætter det på hylderne i musikafdelingen i Underetagen. Her finder du selvfølgelig filmsoundtracks i lange baner, både på cd, lp og noder. Vi har også fundet masser af spille- og dokumentarfilm frem, der har musik som omdrejningspunkt, ligesom du kan finde fagbøger om det med at lave filmmusik på hylderne.

Filmtema på musikbiblioteket

Gå på opdagelse hjemmefra
Du kan også gå om bord i sagerne hjemmefra. På Qello Concerts kan du se masser af portrætter af musikere, komponister, dirigenter og producere fra alle tænkelige musikgenrer - alt sammen i tårnhøj kvalitet, både hvad angår indholds-, billed- og lydside. Du kommer ind til tjenesten her.

Bibliotekernes egen tjeneste, Filmstriben, er også godt og grundigt leveringsdygtig på musikfronten. Musikken bliver sat i scene i film for alle aldersgrupper, og du kan gå på opdagelse ved at følge dette link.

Også på Det Danske Filminstituts streamingtjeneste, Filmcentralen, ligger der gode sager om musik. Filmene er både fra ind- og udland, og igen finder du ting for både børn og voksne.

Konkret er godt
Herunder finder du anbefalinger af udvalgte film, bøger og indspilninger, der kan noget særligt i forhold til månedens tema. Du kan også læse om tre udvalgte film, der alle har humoren som indgangsvinkel til udvalgte musikmiljøer i faktaboksen til højre på siden.

God jagt på nye spændende oplevelser med musikken i filmen og filmen i musikken!

Fakta box
I parodifilmens troldspejl

Musikparodier er en filmgenre for sig, som vi tidligere har sat fokus på her på bibliotekets hjemmeside. Følg nedenstående links, og bliv introduceret til tre film, der gør kærligt grin med henholdsvis rock-, punk- og folkemusikkens stereotyper.

Spinal Tap - verdens uheldigste rockband

De skrigende halse - punken er ikke død (men den arbejder på sagen)

A Mighty Wind - folkemusik med frelstheden på førsteviolin

Materialer