Loretta Lynn: Full circle
Loretta Lynn: Full circle

Loretta Lynn går “Full circle”

Countrystjernens album er produceret af datteren Patsy Lynn Russell og John Carter Cash, søn af legendariske Johnny Cash.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er Loretta Lynn én af de ægte countrydronninger på linje med Dolly Parton, hvor håndværket er i orden og tingene spiller, som de skal. Sådan er det også på det 47. studiealbum fra den erfarne dame, som fylder 84 år på torsdag. Senest, hun udgav et studiealbum, var i 2004 med “Van lear rose”, som fik nye generationer til at lytte med.

Hun har eksperimenteret og fornyet sig med hundredvis af sange i bagkataloget, som bugner med indhold fra en lang karriere med første studiealbum i 1963. Hun har samarbejdet med de store i genren, som har sit største publikum i USA med hovedsædet Nashville. Det nye album er rendyrket country med nye sange blandet med sin version af klassikere og genindspilninger af sine egne evergreens fordelt på de 14 tracks.

Der er også duetter med stjernerne Willie Nelson og Elvis Costello, hvor duetten med førstnævnte er “Lay me down” om sjælefred i døden. Om den, sangen “Who’s gonna miss me?” eller blot albummets titel er en hentydning til hendes alder i livet, kan tolkes af den enkelte lytter af denne countryperle.

“Full circle” udkom i marts.

Tags
Materialer