Spinal Tap
Spinal Tap - flotte fyre hele vejen rundt!

Musikverden på vrangen (1:3)

18.09.15
Få et underholdende indblik i forskellige musikgenrer ved at tage et kig i parodiens troldspejl. Musikbibliotekaren anbefaler...
Gennem tiden er der blevet lavet mange kærlige filmparodier med musikalsk tema, og nogle af dem har ligefrem opnået kultstatus, fordi de rammer plet i forhold til det udgangspunkt, de parodierer.
 
En del af disse film har vist sig langtidsholdbare, fordi de kombinerer humoren med velskrevne historier og kvalitet på musiksiden - og så er der aldrig tvivl om, at de er baseret på en dyb affektion for den musiktype, de beskriver.
 
I den her mini-blogserie peger jeg over de næste uger på tre ældre musik-parodifilm, der stadig holder vand. Første anbefaling gælder filmen om det hårdtprøvede band Spinal Tap.
 
Afdankede rock-dinosaurer i frit fald
Indenfor den selvbevidste rockverden findes der næppe nogen værre skæbne end at være en has-been: en kunstner eller et band, der har været på toppen af sin popularitet, og som nu kæmper for at forblive i publikums bevidsthed, mens pladesalget daler, og billetsalget svigter til ens koncerter.
 
Det er her, vi finder bandet Spinal Tap i Rob Reiners “This Is Spinal Tap” fra 1984. Den engelske gruppe er for gud ved hvilken gang på turne i USA, men udfordringerne er mange. Bandets stjerne er dalende, manageren laver fejl på fejl, pladeselskabet har ingen forståelse for de kunstneriske dimensioner i bandets produktion, og samtidig skaber interne rivaliseringer og kvindelig indblanding ravage på de indre linjer. At bandets trommeslagere desuden gennem historien på mystisk vis er afgået ved døden på stribe (alle 18 stk.!), er tankevækkende nok kun en detalje, som der ikke ofres meget plads på i historien.
 
Ligner en ægte dokumentar
This Is Spinal Tap” er skåret som en dokumentarfilm, hvor den fiktive filminstruktør Marty deBergi (spillet af Rob Reiner selv) følger bandet rundt i USA og interviewer bandmedlemmerne løbende efterhånden som tingene går mere og mere skævt og sammenbruddet nærmer sig. ALLE klicheer om tung rockmusik og selvsmagende rockstjerner er repræsenteret i filmen, og man skal faktisk se den et par gange, før man fanger alle referencerne.
 
Filmen er voldsomt anbefalelsesværdig til enhver, der trænger til et godt grin eller syv, men den vil nok blive sat allermest pris på af dedikerede rockfans. Hvis du hører til i den kategori og synes om filmen, vil du sikkert også sætte pris på den omfattende artikel om bandet på engelsk Wikipedia. Her finder du bl.a. navnene på de 18 trommeslagere og oplysninger om, hvordan de kom af dage. Bestil filmen her på biblioteket ved at følge linket herunder.
 
Tags
Miniserie om musik-parodifilm

Dette er første del i musikbibliotekarens miniserie om musik-parodifilm. Du finder anden del her og tredje del her.

Materialer