Vestindien
Vestindien

100-året for overdragelsen af Dansk Vestindien markeres

17.03.17
Danmark har været kolonimagt i 250 år og for mange er det et mørkt kapitel i den danske historie.

Dragende, fascinerende, frastødende, spændende, opslugende.  Dansk herredømme, slaveri, tjenestefolk og slavekvinder som ammer til danske børn. 

En skamplet og et mørkt kapitel i danskernes historie?  

Ja men skal vi ikke i stedet for at lukke øjnene for den, prøve at dykke ned i historien og blive klogere på den?

På siden her får du mulighed for at fordybe dig og blive grebet af begivenhederne, personerne, situationerne, billederne, arkivalierne og de historiske dokumenter.

Vi åbner op for en svunden fascinerende tid.

Da Christopher Columbus opdagede opdagede Amerika i 1492 og søvejen til Indien blev fundet,begyndte europæiske stormagters kolonialisering af andre dele af verden. Især Spanien, Portugal, Storbritannien, Holland og Frankrig blev store kolonimagter, men også Danmark oprettede kolonier i Indien, Afrika og Vestindien. 

I 2017 er det 100 år siden Dansk Vestindien blev solgt på auktion og solgt til USA for svimlende 25 millioner dollars.

Længe havde man forsøgt at få solgt Dansk Vestindien. Da først slaveriet blev ophævet i 1850 og sukkerpriserne begyndte at rasle ned, mistede Dansk Vestindien pludselig sin værdi, for den danske stat. 

i 1917 blev en skelsættende folkeafstemning afholdt og 65% af den danske befolkning stemte for et salg af De Vestindiske Øer. Beslutningen var truffet og køberen fundet. 

Lokale afstemningsresultater fra Gimming-Lem kommune og stor uenighed:

Med hjælp fra Stadsarkivet i Randers har vi gravet i de lokale arkivalier i perioden. Her var der lokalt stor uenighed, da krydset skulle sættes. 

34 ud af 120 stemte ja i Tjærby Forsamlingshus og kun 14 ud af 120 i Lem forsamlingshus. Hvorfor ved vi ikke. Hvilke tanker er der mon fløjet igennem hovedet lige dér, i stemmeboksen, i det øjeblik krydset skulle sættes? Moralske, etiske, økonomiske, medmenneskelige bevæggrunde? Måske?

Resultaterne fra Gimming-Lem-kommune kan ses her og du vil kunne se mange flere lokale arkivalier fra perioden på dit  Stadsarkiv.

vestindien

Her på siden tipper vi dig om en lang stribe historiske kilder, du nemt kan få adgang til. Rigsarkivet har f.eks. netop offentliggjort 1 km. arkivmateriale fra og om perioden.

Kig og klik dig videre til fascinerende læsning, til billedmateriale hvor du kan komme helt tæt på personer, steder og begivenheder fra dengang. Du kan finde kort, bygningsoversigter og fortegnelser over slavetjenestefolk.

Man får klump i halsen og bliver frastødt og draget på én og samme tid. Danmark som overherredømme. Den kamel er lidt svær at sluge synes jeg.

Håber du har lyst til at læse med / Gitte Bibliotekar 

Tags