Bibliotekets chauffører kørte borgere til vaccination

07.01.21
I går skulle det gå stærkt!

Koks med e-boks gjorde, at flere borgere ikke havde fået indkaldelsen til vaccination i Randers.

Der var derfor 50 ledige pladser til vaccination, og Randers Kommune fik nu til opgave at finde 50 borgere med hjemmepleje over 65+ og få dem sendt hurtigst muligt afsted.

Men med den opgave kom også noget af en logistisk hårdknude. For hvordan skulle man på kort tid få chauffører nok til at fragte 50 borgerne til vaccination så hurtigt som muligt?

Derfor blev vores chef, Mette ringet op tirsdag aften. Kunne biblioteket mon hjælpe med noget kørsel?

Vores kollegaer Jørgen og Paul var ikke sene til at svare ja. Paul var standby, mens Jørgen kørte borgerne afsted til det vigtige stik i løbet af onsdag.

Vi er ret stolte af vores gode kollegaer i dag!

/Sofie