Lena på toppen ved Jammerbugt
Lena på toppen ved Jammerbugt

Drømmer du også om at gå Caminoen?

19.05.20
og har du også været meget i naturen i coronokrisen?

Så er vi to!

I coronaperioden har vi opholdt os meget i naturen, da smitten ikke spredes så voldsomt i det fri. Hver lørdag har jeg taget på vandretur med min mand. Jeg trængte til at komme ud af hjemmet, som var fyldt med store børn, arbejdspladser og NetFlix!

Vi blev hurtigt afhængige af at høre fuglene, se bladene springe ud, se det danske landskab og mærke vinden i ansigtet. Vi havde gode ben og fandt glæden ved at benene tog over og hovedet fik hvile. Vi anskaffede bogen "Den store bog om vandreture i Danmark" og fik sat mange krydser i gennemførte vandreture af kortere længde. 

Lena og Kim på Hærvejen

Lena og Kim på Hærvejen maj 2020

Caminoen i Danmark

Men der er også mange spændende flerdagesvandreture i Danmark på ønskesedlen:

  • Min mand og jeg har vandret 225 km på Hærvejen fra Viborg til Hirtshals i etaper, april/maj.(De voksne børn kørte os ud til etapestart og hentede igen ved etapeslut.) Nu mangler vi turen fra Padborg til Viborg, over Jelling.
  • Camønoen: en flerdages tur på Møn på 175 km
  • Gendarmstien: Padborg - Als på 74 km

Vi er blevet inspireret af venner, som har gået Caminoen, men den drøm lå langt ude i fremtiden. Efter at have gået otte etaper à 25-35 km, så er drømmen ikke utopisk. 

Caminoen

I perioden mens vi gik Hærvejen, hørte jeg lydbogen:

 "Grin, gråd og gaffatape : 818 kilometer på Caminoen : essay" af Lene Theill.

Lene gik Caminoen i 2014 og det var spændende at høre om nu, hvor vores rejse på Caminoen er ved at klækkes. 

 Guillermo Gavilla

Caminoen

Jeg har hørt om bogen af Shirley Maclaine: Camino : en spirituel rejse

Den handler bl.a. om spirituel udvikling, og det er lidt for alternativt til mig. Folk går caminoen af forskellige grunde. Mine er primært, fordi at jeg vil vise, at jeg er i stand til det og, at der er herberge og skiltning alle steder. For det ville kræve ekstra kilometer, når og ikke hvis jeg farede vild :-) 

Vi ses i naturen

Nedenfor kan du finde litteratur, som kan hjælpe dig på vej til dine næste vandreture i Danmark, Spanien eller hvor du drømmer dig hen.

Jeg arbejder videre på el Camino.

Buen Camino!

Lena og Kim på Hærvejen
Kim og Lena på Hærvejen april 2020