JeppAnna

Efterårsferien på Randers Børnebibliotek

07.10.18
Der bli’r gang i den med musik, teater… og magi!

Første lørdag i efterårsferien er der professionelt teater for de allermindste: Teatret Lampe opfører forestillingen ”Muldvarpen og huset der kom og gik”. Læs mere og bestil billetter her.

Mandag er der ”drop in”-skriveworkshop (Læs mere her), og om eftermiddagen kommer undervisere fra Randers Musikskole. Så er der gratis bandworkshop – ren rock’n’roll! Dette arrangement er desværre AFLYST.

Vi har også maraton for læseheste: Tirsdag middag starter maratonen, som vi kalder ”Readathon”. Så skal der læses i 24 timer.  Aldersgruppen er her 13-20 år. Læs mere og bestil billetter her.

Spilpatruljen kommer onsdag og giver en gang spiludvikling for de 10 til 14-årige. Læs mere og bestil billetter her.
Popsi og Guitar-Krelle – de nye børnemusik-darling, som topper på YouTube, møder frem i levende live torsdag formiddag. Dette arrrangement er totalt udsolgt!

Sidste lørdag i ferien slutter med et brag: Jeppe og Anna fra duoen JeppAnna vil gerne lære børnene, hvordan man håndterer det populære instrument ukulelen. Og så bli’r der koncert med JeppAnna – midt i biblioteket. Læs mere og bestil billetter her.
.
Hele ugen er der også kreative workshops og Harry Potter-aktiviteter:

Første lørdag kan man lave perleplader - læs mere her.
Mandag drejer det sig om hængende Harry Potter-stearinlys (læs mere her) og Harry Potter-bogmærker - læs mere her.

Tirsdag er der mulighed for at lave Harry Potter-inspirerede cupcakes både kl. 10, kl. 11 og kl. 12.

Onsdag formiddag er der en ekstra Småbørnsrytmik på Randers Bibliotek ØST i Dronningborg. Småbørnsrytmikken er desværre udsolgt.
Senere  om onsdagen er der "Kreativ onsdag" - læs mere her.

Om torsdagen kan man både lave magiske drømmefangere (læs mere her) og tryllestave - læs mere her.

Fredag arrangerer biblioteket en bustur til den berømte festival i Odense, som nu hedder Magiske Dage Odense - læs mere og tilmeld dig her.

Hver lørdag formiddag kl. 11-11.30 er der Hør en historie i børnebiblioteket - højtlæsning for dig og din familie - og også i efterårsferien. Læs mere her.

Man kan læse mere om alle arrangementerne i efterårsferien på www.randersbib.dk, hvor der også er den nødvendige tilmelding til de gratis arrangementer.

Vi ses på Randers Børnebibliotek!

Fakta box
Materialer