Brexit
Brexit

EU i opløsning - hvad nu?

24.06.16
Aktiemarkedet bløder og EU er i opløsning

Vi er alle stået op til en historisk begivenhed. Intet gik som forventet i meningsmålingerne.

Folket har talt og England har stemt sig ud af EU.

Der var tæt løb op til, men ingen havde nok i virkeligheden forestillet sig, at NEJ'et blev en realitet. Nogen ville sige, at følelserne sejrede over fornuften? At folket ikke kunne gennemskue de finansielle konsekvenser af et nej?

Uanset om man er lettet eller rystet over valgresultatet, er det en kæmpestor sejr for demokratiet. Med en valgdeltagelse på hele 72% er det folkets stemme der har talt og det kan, må og skal verden og verdensøkonomien indrette sig efter.

Verden er vågnet op til en ny verdensorden.

David Cameron har takket nej til at forblive på posten. Han kan ikke få øje på en farbar vej. Englænderne bevæger sig nu ud på ukendt terræn. Den engelske økonomi er verdens 7. største og konsekvenserne af et nej vil og kan få store og vidtrækkende konsekvenser.

EU som konstellation må revurderes og flere lande overvejer nu, i slipstrømmen på England, at spørge folket i afstemninger. Er EU en god ide for os? Vakler fundamentet?

Aktiemarkederne bløder idag.

Tallene er røde og børsmæglere verden over rykker sig i håret. Privataktionærer har lidt store tab og ingen havde set det komme, eller forestillet sig det utænkelige. Nervøsitet. Uro. Usikkerhed.

Vil det påvirke danske arbejdspladser og eksportører? Hvad med Danish Crown og Tulip bacon? Vil det England, som vi kender det, være smadret for altid? Hvordan vil fremtiden blive? Hvad gør jeg lige nu med mine aktier?

Når verdensøkonomien vakler får investorer en mavepuster, og et drag over nakken.

Alvoren går op for spekulanter og for mig, mine naboer og for Hr. og Fru Jensen på vejen. Aktier er en fest, når det går godt, men er der pludselig røde tal på bundlinien, går det op for én, at det er risikovillig kapital, man har satset. Man får et svirp. Penge kan på så kort tid kan miste sin værdi.

Mange reagerer, forståeligt nok, med panik og angst.

Følelserne får én til at træffe hurtige og måske ikke altid de kloge beslutninger. Mange sælger aktier i desperation, og det smitter af på aktiemarkedet.  Vi har alle finanskrisen i frisk erindring. Nogle mener, at krisen forværredes på grund af nervøse aktionærer. Opfordringen fra finansstrateger er derfor lige nu at trække vejret, få ro på og have is i maven og afvente situationen. 

På biblioteket giver vi dig tip til hvor du kan blive klogere på aktiemarkedet og hvor du kan finde rådgivning. Vi har litteraturen om finanskrisen og aktiehandel.

Vi har databaserne, hvor du kan følge de udenlandske nyheder tæt i den kommende tid. Vi er også din vejviser, hvis du vil vide mere om EU. Hvad er det der sker med EU i disse år, hvorfor går udviklingen i den retning og hvor er EU på vej hen? Hvad er worst case scenario?

En-to-tre. Jeg trækker vejret dybt og langt ned i maven. Fuglene synger endnu...heldigvis ;-)

 

Materialer