Forår
Forår

Har du forårskuller?

02.03.17
Solen varmer, fuglene fløjter og forårsblomster spirer frem.

Vi har ventet en uendelig lang vinter. Mørket, regnen, blæsten og alt for korte dage.

Vi har ikke ventet forgæves. Foråret spirer frem, krokus og erantis står på spring og fuglene fløjter om kap. Hvor er det SKØNT! :-)

Altankrukkerne står klar og venter på at du planter dem til med nye blomsterløg. Mountainbikecyklen er blevet vasket og står klar til lange cykelture i skoven. Fiskestangen er fundet frem fra skuret og skovturstæppet er blevet vasket. Fuglebogen fundet frem og kikkerten måske også. Måske du har havedrømme og drømmer om at gentænke din have, måske med et nyt bålsted og plads til hængekøjen?

Zinio

Foråret er over os. Vi er glade og utålmodige, som køer der snart skal på græs, spærret inde efter en lang vinter.

Vi kan slet ikke vente, er glade og forventningsfulde. Vi har fået forårskuller.

Du har dit bibliotek i ryggen, når du "skal ud på græs" dette forår, hvad enten du skal i skoven, i haven, på fuglejagt eller på fisketur. 

I Zinio kan du f.eks. downloade de lækre cykel-magasiner og få inspiration til nyt og lækkert cykelgrej. I Zinio finder du også havemagasiner eller magasiner om Outdoor-living.

Zinio

Kig forbi Zinio-basen og bliv inspireret eller kom en tur ned på biblioteket og få inspiration i vores "Har du fået forårskuller?" udstilling.

Bøgerne nedenfor giver dig måske også blod på tanden, klik dig bare videre til reservering, så hører du fra os når bogen er klar til dig.

Forventningsfulde og forårsglade  hilsner fra dit bibliotek / Bibliotekar Gitte