E-reolen Go
E-reolen Go

Nu er eReolen GO! her

Af Anonym (ikke efterprøvet)
30.08.16
Er du 7-14 år og vild med elektroniske bøger?

Så kan du nu låne en masse spændende e-bøger og lydbøger på eReolen GO!. Du skal bare være mellem 7-14 år og have lyst til at lytte eller læse på din smartphone, Ipad, tablet eller pc. 

Du kan logge ind med dit Uni-login, eller dit lånernummer og pinkode. Hvis du ikke har nogle af delene, kan vi oprette dig som låner. Så skal dine forældre blot udfylde en blanket, og medbringe dit gule sygesikringskort når vi skal oprette dig. Blanketten finder du her.

Du kan låne 7 lydbøger og 7 e-bøger hver måned på eReoelen GO!, enten som frilæsning i skolen, eller bare fordi du har lyst til at læse i din fritid.

Ud over e-bøger og lydbøger, kan du også finde masser af fede boglister, nyheder og videoer. Hvis du læser serier, og biblioteket ikke lige har bogen hjemme, har du muligheden for at låne bogen i elektronisk form.

Så kig ind på eReolen GO!, en spændende verden med masser af inspiration til dig, som er bidt af at læse eller lytte.