Ferie
Ferie

Planlæg sommerferien nu eller drøm dig væk

16.02.17
Få hjælp til at planlægge sommerferien eller drøm dig væk til varmere himmelstrøg med rejseguides fra biblioteket.

Vinteren er lang, men foråret spirer frem og sommeren er lige om hjørnet. 

Måske sommerferiekabalen er gået op nu, både hjemme og på din arbejdsplads? Så er det nu du skal i gang med at planlægge hvor årets store ferie skal gå hen, hvis du altså er planlæggertypen. Det er også lige nu, at vinteren synes så uendeligt lang. Måske du trænger til at drømme dig væk? 

Forventningens glæde er den største - hvor skal ferien gå hen?

Foretrækker I badeferie sydpå, fjeldvandring i Norge, storbyferie,  vil I besøge Loch Ness uhyret i Skotland eller noget helt tredje?

Der er jo mange hensyn at tage: Synes I bedst om at dase dagen lang ved poolen eller vil I rundt og opleve noget? Måske ferien skal være en kombination af begge dele, så alle familiemedlemmers ferieforventninger kan blive indfriet? 

På biblioteket har vi en masse rejseinspiration klar til dig.

Du finder fysiske bladrebøger om vinrejser, gode spisesteder i Italien, bøger om teltture i Sverige og backpack-rejseri  Australien. Selvfølgelig har biblioteket også alle "Turen går til"-bøgerne,  de udførlige rejseguides "Lonely Planet" og meget mere.

Rejser

Med bibliotekets rejseguides kan du drømme dig væk eller få planlagt din sommerferie ned til mindste detalje. Udover trykte trykte rejseguides tilbyder biblioteket også e-bøger/e-magasiner på dansk og engelsk klar til download. E-bøgerne fylder ikke helt så meget i kufferten og der er ingen afleveringsfrister at huske på.

Klik dig videre til ressourcerne her på siden.   

God fornøjelse med planlægningen og god ferie på forhånd.

Kig forbi eller kontakt biblioteket, hvis du og dine feriedrømme får brug for en hjælpende hånd :-) / Bibliotekar Gitte Hansen

Udgivet med inspiration fra eReolen.

Materialer