Historisk kildekritik
Historisk kildekritik

Scor 12-tallet i historieopgaven

Af Anonym (ikke efterprøvet)
12.02.16
Skal du skrive opgave i historie? Få styr på din kildekritik.

Vi ved, hvor svært det kan være at finde rundt i primær og sekundær litteratur. Derfor har vi i tidligere indlæg henvist dig til databaser, hjemmesider, bøger og redskaber, som vil skubbe karakteren i den rigtige retning. Nu vil vi tilbyde dig tips og gode råd til, hvordan du skal 'angribe' kilderne.

Kildekritik
Det vigtigste element i historieopgaver er kildekritikken. Heldigvis findes der en række værktøjer, som korrekt anvendt, vil få julelysene i enhver historielærers øjne til at lyse op. 

Kilder kan være mange ting
Der findes mindst lige så mange slags kilder, som der findes problemformuleringer. Historikere beskæftiger sig ofte med skriftlige kilder, mens arkæologer anvender ting, de finder i jorden. Men mere abstrakte fænomener som bygninger, byrum, musik, kagedåser og latriner, kan også analyseres som kilder.

Førstehånds- eller andenhåndsberetning?
En kilde er en førstehåndsberetning, når den er først i forhold til den begivenhed, der omtales. Et eksempel: Du skal lave en opgave om jødeforfølgelserne under 2. Verdenskrig. Herunder skal du redegøre for nazisternes jødepolitik i årene 1933-1941. Her kan du vælge at undersøge en nedskrevet tale af Adolf Hitler fra 1939. Kilden er en førstehåndsberetning, fordi den er skrevet af en person, der selv oplevede talen. En andenhåndsberetning kunne være et dagbogsnotat, hvor en person - der ikke var til stede ved talen - læste om den i avisen for derefter at kommentere den.

Primære og sekundære kilder
Spørgsmålet om primære og sekundære kilder handler om en given kildes afhængighed eller uafhængighed af andre kilder. En primær kilde kan både være en 1. og 2. håndsberetning.

Sekundære kilder er altid fremstillet efter den primære kilde. Det er dine spørgsmål, der afgør, om en kilde er primær eller sekundær. Eksemplet med dagbogsnotatet kan f.eks. angribes som begge ting.  Er du interesseret i almindelige borgeres syn på sagerne, da ville du analysere notatet som et folkeligt udtryk, og da ville den fungere som en primær kilde. Hvis du er mere interesseret i det mediepolitiske spil, da ville du undersøge notatet som udtryk for en borgers medieafhængighed. Da ville notatet være en sekundær kilde ift. referatet i avisen.

En kilde er med andre ord primær, når den ikke afhænger af andre kilder. Når den er først til at berette om et emne. En sekundær kilde er skrevet på baggrund af den første kilde - eller andre sekundære kilder.

Historisk kontekst
Den historiske kontekst refererer til tiden og sammenhængene omkring en kildes tilblivelse. I den forstand, gælder det om at sætte sig ind i relevante begivenheder, personer og fænomener. Opgaven bliver bedre, når du formår at gennemskue årsagssammenhænge, og derved argumenterer for dine påstande.

Eksempel: Personen bag dagbogsnotatet; var vedkommende jøde? Svaret bør påvirke, hvilke spørgsmål du fremadrettet stiller til kildens tendens og troværdighed. Det samme gælder i øvrigt for referatet i avisen: Havde redaktionen nazistiske tilbøjeligheder - eller det modsatte? Svarene på spørgsmålene fører automatisk videre til politiske, kulturelle og sociale kontekster.

Disse spørgsmål er gode at stille til enhver kilde

  •  Hvornår er kilden fra?
  •  Hvilken form for kilde er det?
  •  Hvem er den talt/skrevet til?
  •  Er der et bestemt syn på et emne i kilden? Hvilke argumenter bruges?
  •  Taler dine kilder sandt?
  •  Hvad følte de indblandede personer for? Hvad var vigtigt for dem?

Historikere er i virkeligheden detektiver
Jeg kan godt lide at sammenligne en historieopgave med et solidt stykke detektivarbejde. Akkurat som en detektiv, drager historikeren på jagt efter forbindelser, nøglepersoner og begivenheder. En god historiker lever sig ind i andre menneskers måde at tænke og leve på. Og et fint udgangspunkt er at lade sig forundre over det, man studerer.