Hobby
Hobby

Strikkedamerne bruger bibliotekets digitale tilbud

24.11.16
I Zinio vil du også kunne finde magasiner på stribe, der passer til lige netop dig og din yndlingshobby.

"Det blev en øjenåbner for mig" siger en af strikkedamerne Pia Thiel, efter hun havde lært nyt om bibliotekets digitale tilbud.

Sammen med resten af Kreagruppe Østjylland deltog hun i en workshop på biblioteket. Gruppen fandt ud af, at der digitalt ligger en guldgrube klar og venter på dem. 

Lyt og strik med Ereolen

I Ereolen kan strikkedamerne downloade en masse gode lydbøger som de kan lytte til imens strikkepindene gløder. En god roman, en krimi eller en fagbog om personlig udvikling måske? 

Ereolen

 

Udenlandske strikkemagasiner klar til download i databasen Zinio

En verden af muligheder åbnede sig, da strikkedamerne blev præsenteret for magasin-databasen Zinio.

”De udenlandske magasiner kan jeg sagtens bruge, selvom der er meget af det engelske, jeg ikke forstår. Bare der er en tegning af det, vil jeg nemt kunne komme i gang" siger Pia. "Magasinet ”Knit” ser lækkert ud, det vil jeg i gang med at bruge” udtaler Pia begejstret.

Opskrift på halsedisse i indbakken?

Når man strikker eller hækler er man også tit på jagt efter en strikkeopskrift på et sjal, fingervanter eller en halsedisse måske? Kreagruppen fandt ud af at man nemt vil kunne få strikkeopskrifter leveret digitalt via Bibliotekernes Digitale Artikelservice. "Det var rigtigt smart, at jeg bare kunne bede om at få en kopi af opskrifterne sendt til min e-mail" siger Pia.

Du vil også kunne få artikler leveret digitalt via Digital Artikelservice. Læs mere om servicen her på siden.

En øjenåbner for strikkedamerne

Strikkedamerne fik en øjenåbner og det vil du også kunne få, hvis du kigger forbi bibliotekets digitale tilbud. Du kan læse mere om dem og få adgang her på siden.

Mødes du også i en gruppe med andre sport- fritids- eller hobby-entusiaster, så kontakt os gerne på biblioteket. Vi laver gerne en workshop hvor vi fortæller om bibliotekets digitale tilbud til netop jer.

Vil du vide mere?

Skriv til Lene Graugaard-Jensen på lgj@randersbib.dk hvis du vil vide mere om et workshop-tilbud. Er du nysgerrig efter at vide mere om bibliotekets digitale tilbud eller har du spørgsmål til brugen af dem, så spørg på biblioteket eller skriv til Gitte Hansen på gh@randersbib.dk