eblad.org
eblad.org

Tidsskrifter Online

Af Anonym (ikke efterprøvet)
24.11.15
Til dig der gerne vil læse det nyeste nu og her på din skærm.
Mange flere danske magasiner og tidsskrifter end man lige går og tror, kan faktisk læses kvit og frit online. Disse kan alle findes på deres egen hjemmeside, men på siden eblad.org har man samlet et stort antal af dem og  skabt en rigtig nem indgangsportal. Siden er gratis at benytte og linker til de enkelte blade.
 
Hvad enten du vil læse Samvirke, Helse, Burda Style, Alt om Håndarbejde, Naturli, Gaffa, Go!, Økologisk, Golfbladet, Min Baby eller noget helt helt andet - så finder du det her med et link til det nyeste magasin. Bladene kan læses enten på computeren, tabletten eller mobilen - de kan dog ikke downloades.
 
Har du lyst til at læse endnu mere online, så har biblioteket også nogle muligheder til dig:
 
Zinio finder du mere end 300 engelsksprogede e-magasiner lige fra Country Living, Elle og Cosmopolitan til de mere hardcore fagtidsskrifter  som The Economist, Popular Science og National Geographic. Du finder altid kun de nyeste numre af magasinerne og de kan læses fra din pc eller når du er offline via Zinio-app'en på din tablet, iPad eller mobil. Med Zinio er det slut med at stå i kø og slut med at betale i bladkioskerne: Du kan læse alle de tidsskrifter du har lyst til;  download magasinerne og de vil ligge i dit Zinio-bibliotek.
 
Press Reader får du online adgang til magasiner og aviser fra hele verden; ca. 5000 aviser fra 100 forskellige lande på 60 sprog. Du kan finde og åbne dagens avis/magasin i pdf, og det oprindelige udseende og alle detaljer er bevaret. Der er op til 90 dages arkiv og det er muligt at søge aviser efter land eller titel.
 
 
 
 
Materialer