Hjemmeside

Velkommen til bibliotekets nye hjemmeside

20.09.18
Ny hjemmeside med nyt design, bedre overblik og bedre søgefunktionalitet

I kulisserne har vi på biblioteket arbejdet hårdt de sidste uger på at lave en ny hjemmeside til dig. Vi er snart klar til at gå i luften med den, og vi håber du vil tage godt imod den. :-)

På den nye hjemmeside har vi fokuseret på overskuelighed og brugervenlighed og har bl.a. forbedret visningen af materialer, så du forhåbentligt rammer mere plet, og finder det du leder efter, når du søger i biblioteksbasen.

Vi har også bygget mange nye "inspirationsknapper" ind - med inspiration til populært indhold som: "Skandinaviske krimier", "Hus og hjem", "Krop og psyke" og meget andet.

Biblioteket har fået projekt-støtte af Slots- og Kulturstyrelsen til søge-projektet: "Vi ved hvad I vil ha'", og det er bl.a. resultater fra dette projekt, der er indbygget i den nye hjemmeside. Vi er glade for resultet og stolte over, at vi på Randers Bibliotek kan være banebrydende og være med til at inspirere biblioteker i resten af landet.

Hjemmesiden er helt ny, så der kan (måske) være enkelte fejl og ups'ere, vi ikke har fanget i vores net. Tip os meget gerne hvis du støder på fejl/mangler eller blot har ris/ros, du gerne vil af med. Du kan ringe på 87106800 eller skrive til os på hovedbiblioteket@randersbib.dk 

Fakta box
Materialer