Pernille Wahlgren

Vil du også gerne med på investeringsbølgen?

11.05.21
Bøger om at investere går som varmt brød. En af de hotte titler er Pernille Wahlgrens letlæste investeringsbog for begyndere "Invester i livet" og 16. september kan du komme til foredrag med den populære investor.

Pernille Wahlgren er cand.mag. i etnologi og kunsthistorie og vidste ikke noget om at investere, da hun kastede sig over det.  I en alder af kun 44 år kunne hun sige sit job op og leve af sine aktieafkast. Kombinationen af investeringer og et minimalistisk forbrug har givet hende stor økonomisk frihed og hendes budskab er enkelt: Alle kan lære at investere, og det er lettere at investere, end du tror.

I 2020 udgav Pernille Wahlgren bogen »Investér i livet – køb aktier og bliv fri«, som har haft et rigtig godt udlån på Randers Bibliotek. Vi er derfor glade for, at Pernille Wahlgren vil komme og fortælle om, hvordan man kan komme i gang med at investere. Du kan komme til foredraget torsdag 16. september kl. 17.00. Billetterne købes her