Pressefoto: Oliver Theis Johansen, "Ung i coronaens tid".

Film: Christian / BlueSorcerer, "Dumpappen Langt Herfra"

Vinderne af "Ung i coronaens tid" er fundet

I de seneste uger er det strømmet ind med gode tankevækkende bidrag fra elever i 9. og 10. klasse til konkurrencen "Ung i coronaens tid". Det er en konkurrence, der er opstået i et samarbejde mellem Randers Kunstmuseum, Randers Stadsarkiv, Museum Østjylland og Randers Bibliotek.

Vi ville gerne finde ud af, hvad de unge tænker i disse corona-tider, og det er der kommet nogle fine, rørende og eftertænksomme bidrag ud af.

De unge kunne deltage i fire kategorier: essay, podcast, pressefoto og film, og der er nu blevet kåret en vinder i hver kategori. Nedenfor kan I se de fire vinderbidrag og læse dommerkomiteens begrundelse for, at det lige netop er de fire unge, der har vundet. 

Når Kulturhuset åbner mere op, vil alle de indsendte bidrag blive udstillet.

Pressefoto: Oliver Theis Johansen, "Ung i coronaens tid". 
Pressefotoet indfanger, hvordan afstand er blevet en del af de unges måde at være sammen på. Her ses to venner sammen, men hver for sig. De benytter mobiltelefonen til samværet og er rygvendt hinanden. Vi opfordres desuden til at mødes udenfor, hvilket rapsmarken symboliserer så fint. Den vidner desuden om tiden, de unge befinder sig i. Selvom de unges hverdag synes gået i stå, fortsætter tiden omkring dem. 
 
Film: Christian / BlueSorcerer, "Dumpappen Langt Herfra". 
Filmen er meget gennemarbejdet og den store brug af symbolik tiltaler os. Med virkemidler, der kan synes enkle, formidles en stærk fortælling om at leve i denne tid. I en tid, hvor ensomhed og adskillelse kan være årsag til, at det kan være nødvendigt at revurdere, hvem man er. Usikkerheden om hvem man er indfanges ved brug af en maske. Lokationen for filmen finder vi meget velvalgt, da marken kan symbolisere den store distance, der pludselig er opstået mellem mennesker. En film, der fortolker tiden med COVID-19 kunstnerisk og efterlader plads til fortolkning. 


Podcast: Fabian Arndtzen, "Ung i coronaens tid". 
En podcast, der giver et godt indblik i hverdagen for mange unge. En hverdag, hvor fjernundervisning, kedsomhed, venner på afstand og frygten for sygdom fylder. I podcasten ringes ydermere op til en kammerat, og der bliver plads til samtale mellem de to. Som lytter får man et indtryk af savn og sårbarhed. Stemningen understreges ved, at Fabian har optaget podcasten i regnvejr, mens han sidder under et tæppe.


 
Essay: Alberte Svejgaard Kjeldsen, "Ungdommens fælles savn". 
Et essay, der indfanger oplevelsen af at hverdagen med ét blev en anden, hvor usikkerhed ift. hvad morgendagen bringer fylder. Hvad sker der og hvornår? Der er lagt stor vægt på det savn, der for mange er opstået i forbindelse med COVID-19, om det er til andre mennesker eller til små ting i hverdagen. Alberte formår at se ud over sit eget savn og gør i stedet savnet til vores alles. 

VINDERESSAY 

Ungdommens fælles savn

- Af Alberte Svejgaard Kjeldsen

”DANMARK LUKKER NED” stod der d. 11. marts, på alle fjernsynskærme rundt om i landet. Hele denne Corona-situation var gået fra næsten intet til alt, på meget kort tid, og det var gået meget hurtigere end jeg havde forventet.

Det første stykke tid af denne periode, nød jeg at kunne sove en smule længere end normalt, og at kunne gå rundt i nattøj hele dagen. Men efter et par uger indså jeg hvor alvorlig denne situation er, og at det de snakkede om i nyhederne ikke bare var 14 dages miniferie. Dagene begyndte at føles længere og længere, og et savn begyndte at kunne mærkes i mig. Ikke et savn til en enkelt person, som den slags savn jeg har oplevet før, men et savn som føltes ualmindeligt tungt. Et savn til min gamle hverdag. En hverdag med rutiner, skole, socialisering og en nogenlunde bevidsthed om hvordan i morgen, fredag i næste uge, og næste måned vil blive. Et savn til smilene fra de forbipasserende på gaden, til grinene fra timerne og et savn til at sige ”vi ses i morgen” når jeg går fra skolen. Alt dette, og meget mere til savner jeg.

Andre unge savner muligvis ikke de samme ting som mig, men de savner skam stadigvæk. Alle mennesker, ikke kun unge, savner i denne periode. Bedstemor savner nok børnebørnene, og andre savner at kunne komme i fitness. Jeg tror vi skal passe på med at i retfærdiggøre hvem der savner mest og hvem der har mest lov til det, men i stedet for indse at vi alle savner, og at vi står i en situation hvor, at vi bliver nød til at tage ansvar og bakke op om hinanden, fordi at vi alle har det svært i denne tid.
Men jeg ved jo også godt at vi unge ikke er dem som er mest i fare i denne periode. Vi skal ”bare” blive hjemme, imens tusinde mennesker dør. Men det at som ung, få taget vores faste rammer og vores frihed væk, vil jeg mene også er ubehageligt.
For alle mennesker, men specielt unge, er relationer og at beskæftige sig, med noget man er glad for, rigtigt vigtigt. I denne periode er vi meget udfordret med dette. Men jeg tror dog på at det til nogen grad er godt for os unge. Det er vel godt at vi kommer til at savne skole, venner, og fester, for det gør at vi lærer at sætte pris på de ting som vi er glade for. Ikke kun store fester, eller ferier med familien, men også dagligdagens små stunder, som er dem som gør vores hverdag til en god hverdag. Alle de
ting, kan nemt blive ligegyldige eller ikke længere interessante, men i denne periode bliver vi, og resten af Danmarks befolkning, mindet om at værdsætte vores frihed, dagligdagen, og alle de mulig- heder vi har, her i Danmark. Så jeg håber og tror på at Danmark kommer stærkere og klogere ud, på den anden side at dette.