(VIGTIGT NYT FRA MAJ 2023: Renoveringen af Kulturhuset er forsinket, og den forventede nye dato for åbning af forhallen er 7. juli 2023.)
Fra januar 2023 bliver det ikoniske kulturhus i Randers pakket helt ind i stilladser. Det sker på grund af en større renovering af bygningen, der omfatter taget, hovedindgangen, hovedtrappen, gården, toiletterne og elevatoren. Både biblioteket og museerne holder åbent som sædvanlig i hele ombygningsperioden, og indgangen til Kulturhuscaféen er flyttet til den gamle trædør i Stemanngade.