Star wars samling

Kig forbi hovedbiblioteket og oplev Danmarks (måske) største samling af Star Wars materialer.

Den 13. april 2018 var der fernisering på den nye, og helt unikke, Star Wars-samling på Randers Bibliotek. Igennem de sidste par år har vi indkøbt en masse bøger, film, tegneserier og meget andet, som er relateret til Star Wars. Der er blevet arbejdet på højtryk med arkitekttegninger, møder med håndværkere og diverse kunstnere, så vi kunne kabe noget helt unikt til brugerne af Randers Bibliotek. Når man besøger samlingen, skal man føle, at der trædes ind i et andet univers. I et bibliotek i galaksen. Vi glæder os til at se jer.