Portræt af forfatteren, der kom brasende i 1950 og lavede ravage med sit Forsvar for prosaen

Den sidste historie fra det runde bord handler om Herman, som blev dansk præst i Argentina, hvor han ikke rigtig føler sig hjemme, og som nu tager flyveren til Danmark, fordi hans bror erblevet syg, og fordi den fædrene gård skal sælges. Bilturen fra Kbh. til Vestjylland er en TSH-specialitet: H. ser sig om og tænker over, hvad han ser og lægger derved et tværsnit gn. det mod.Danmark. Gården er blevet købt af Helge fra det runde bord, EF-direktøren, som troede på Unionen og nu ikke tror på noget mere. De 2 taler om Axel, som kæmpede for det udsigtsløse, og som de allemåtte måle sig med og om deres egne kampe og nederlag; H. taler om omvæltningen i Østeuropa, som minder ham om 1945, og han ryster på hovedet over Europa, som opløser sig i historieløshed, mensØsteuropa insisterer på nationalstater. Han genser sin barndoms å og eng, sit udspring og sit hjemsted, og han overvinder sin rastløshed og hjemløshed. Det er en stor lille bog om D. og Europa idag og om generationen, somefter frihedskampen drømte store drømme om frihed og fællesskab og nu resigneret konstaterer, at længslen holder op, at de er trætte og mætte. Fortalt kort og knapt,alle udenværker skrællet af. En fin afslutning på det fornemme 4-bindsværk