Forf. er med denne bog ude i flere ærinder. Alle relaterer de sig til den angiveligt forsvundne verdensdel, der ifølge overleveringen gik til grunde for 14000 år siden. Indledningsvis berettes om soldyrkelsen (angiveligt skildret af ypperstepræsten Atze). Udover dette kulturtræk redegøres for templets arkitektur, indretning m.v. For så vidt plausibelt i det omfang læseren kan godtage forf.'s primære kilde, den "clairaudiente" Johanne Agerskov, kendt fra Vandrer mod lyset, 1920. Udover tempelmyterne diskuteres iøvrigt A.'s beliggenhed og funktion, set som kulturelt bindeled mellem Mellemamerikas og Ægyptens kulturer, sprogligt og arkitektonisk. Endvidere gengives, hvad der kan forekomme en skeptiker mere "vidnefast", Platons to dialoger om Atlantis: Timaios og Kritias. Engagementet synes mur- og nagelfast, også i redegørelsen for de mere eller mindre videnskabelige ekspeditioner, der har forsket i det pågældende område. Med et for genren vanligt karakteristika savnes der ikke "name-dropping", medens myte og realitet i spørgsmålet om A. før og nu passerer revy. En tilpas spekulativ udgivelse, der bl.a. i kraft af engagement i og tro på sagen føjer sig ind i en genre, der nyder mange læseres bevågenhed. Denne gruppe vil da heller ikke gå skuffet herfra