Portræt af forfatteren, der kom brasende i 1950 og lavede ravage med sit Forsvar for prosaen

"Sten mod krukke og krukke mod sten. Så må krukken betale gildet". Ordsproget indleder denne nye 'historie fra det runde bord', der indledtes med Springet (1986). Her føjes nye facetter tilden mosaik, der står så tydeligt i forfatterskabet: Hvad med dem der var unge i 40'erne? Hvad gjorde krigen ved dem? Og hvad betød det bagefter? Den fra Springet kendte Tove og hendes mand,arkitekten Ejnar, betaler gildet efter 20 års ægteskab. Ejnar med de oprindelig så gode og rigtige idéer om fremskridtet og betonbyggeriets velsignelser. Og Tove samtidig så velanbragt i detsnærende ægteskab med de to små drenge. Efter turen op igennem 60'ernes velstandsboom er forholdet, trods den gensidige afhængighed, slidt ned, som så meget andet skulle det senere vise sig. TSHformer sin roman stilistisk stramt. Ingen overflødig snak men med en tilbageskuende afklarethed beskriver og ræsonnerer forf., og væsentlige sider af samfundets kurs dukker efterhånden frem. Trækog tendenser placeres dygtigt i denlitterære ramme. Vedkommende læsning, ikke underholdningslitteratur i ordets gængse betydning, men litteratur med underholdning og engagement.Anvendelsesmuligheder må dels vurderes herudfra, dels udfra erfaringer med Springet, der har samme litterære efterklang