3. del i serien om det runde bord, tidl. Springet 86, Krukken og stenen 87. Hovedpers. er denne gang kommunisten, overlægen Sigurd, under krigen forelsket i Tove og Aksels nærmeste ven; har etopgør med sin søn, sem.eleven Anders, som stikker ham et blåt øje og dermed en grund til at blive hjemme fra arbejde og læse Aksels frontbreve, som Tove lige har sendt ham. Han tænker på tidendengang og forsøger at forstå, hvorfor Aksel meldte sig. Aksel, uægte barn, adopteret, søgte et fællesskab, en sag, der var stor nok og som krævede ham helt, og han fandt en mening i selvesammenbruddet, opfyldelse, ekstase. Der er meget lidt ydre handling, det meste er billeder og situationer fra dengang de var unge, genkaldt i tanker og dialoger; til gengæld masser af refleksionerog diskussioner om poesi og virkelighed, kærlighed, kommunisme, socialisme. Forf. skildrer 80'ernes unge ved at drage en linie fra Aksel til Anders: begge lever i bristede . sammenhænge, og Andersbebrejder sin far hans mangelpå autoritet og røber sin plan om at søge ind til politiet. Bogen er ikke helt let at læse p.gr. af de mange diskussioner, men det er en væsentlig bog i en vigtigserie

Portræt af forfatteren, der kom brasende i 1950 og lavede ravage med sit Forsvar for prosaen