Ebbe Rodes (f. 1910) erindringsstrejf især fra teatrets og kunstens verden, bl.a. om de mange kendte mennesker, der har haft betydning for ham både privat og som skuespiller. Med et lille udpluk af hans digte og breve
Hvor finder jeg materialet på biblioteket?
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Bog
Format
illustreret
Sprog
dansk
Genre
erindringer
Emneord
Emnetal
99.4 Rode, Ebbe
Beskrivelse
Heri: Ak men mod aften blev alting svedt ; Ak! (Du si'r, du tror jeg er lydefri) Alder (Mark Twain, han kaldte en ligvogn an) Blandet landhandel (Løbsk og lunefuldt temperament) Bodil Wamberg (Jeg vil ikke kalde dig engel) Bror i teatrets verden ; Bundhæderlig anbefaling til min forlægger (Deres liv vil blive en dans på roser) Der fløj en due til min altan ; Der kom en mand ; Du land (I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme) En af de få ('Næsten stilhed på fronten og kun få faldne') En samfundsstøtte (Vi ærer en stormands minde) 'En skuespiller skal prøve alt' ; En Storhavsbro (Jeg har søgt i saga og søgt i digt) Forbi i en liggestol (Jeg ser mod det intet hvor intet sker) Gammel klunser ser tilbage (Jeg har klunset i sølv og klunset i slam) Gigantens tinde har intet hegn ; Han slog sin kone til butterdej ; Hvad er kultur? (Det er at holde sin sande natur) Hvem kan det være? (Han er hul og hoven) Hvis (Såvidt som man, smertefri selv, kan tænke sig smerten) Hvor begynder en ring? (Du ser, at jeg troligt på min ryg bærer) Ingen (Ingen gik på den øde vej) Jeg så dem jo alle, da jeg var dreng - ; Jeg vidste det jo, men alligevel ; Krigskarle indbyrdes (Svinehunden i mig) Martin (De kalder det sorg, og de kalder det savn) Min ven Hugo Henius in memoriam (Havde fatum din flegma set) Miriam Darling (Højt imod himlen på Palace' tag) Mor (Vi var nær på hinanden halvhundrede år) Nu er jeg gammel og bér mig fri ; Nuet (Du sa' jeg sku' leve i nuet) Nævn en stor humorist (Mand og kvinde skabte han dem) Ode til Oda (Hvorfor blev i født i hver sin tid) Om en trofast barndomsven (Hvorfor er det jeg ikke rigtig kan li' ham?) Om en vis Fader (Han skabte alt) Om en vis Hr. Andersen (Martyriets trappe går opad) Oprøret drager næsten magnetisk ; Othello (Der siges at det man ikke ser) Præfet og Prosident (Han forudså den krig) På hvilens rand (Jeg har fået en lille yndlingssky) På Kirkegården (Dette er vel som en fredens dåb) Sam (Rådgiver, lærer og kammerat) Sandheden er det sted ; Se hvor mørkt det er i Dan i dag ; Se Neapel og dø? ; Skal de aldrig mere findes ; Skinsyge (At tro sig bedraget i kærlighed) Statsmandslogik (Nu må vi bruge denne her) Styrkeprøve (Du vil styrke mig med at jeg ikke 'tog liv') Suveræn (Jeg kender en mand, der stiller sig an) Te Deum (Det bæres mig for at min fætters føl) Til den tapre politiker (Når du vil at de unge skal ta' af sted) Til en fan (Tillæg mig ikke Mod og Adel) Til et par stormænd (I bør aldrig tabe besindelsen) Tilegnelse (Mit mindernes tog er en liste) To Brødre (Jeg så ham dø!) Trods vidtstrakt ry ; Ubelejligt (Begærlige død, hvad er det du vil mig?) Ubodeligt (Den sorg jeg lider og længe led) Var det ikke for loven og dommen ; Verden (Vi er blevet en brændende brandbil) Victoria (Skønt ikke en fuldblods optimist) Vindens bittersøde sang (Jeg er vinden, vinden, ønsk ikke mit kald) Vor helt har en anden side ; Vor helt har levet op til sit ry ; Vor helt (Er der aldrig noget, De har fortrudt?) Vor helt (Han er ikke ene om klodens vilkår) Vor helt (Han spørg' sig selv) Åben, men også blufærdig
ISBN
8711111070
Udgave
2. oplag
Omfang
271 sider
Forlag
Aschehoug
Målgruppe
voksenmaterialer
Anmeldelser
Politiken, 1995-10-25
Kristeligt dagblad, 1995-11-04
Jyllands-posten, 1995-10-23
Information, 1995-11-01
Berlingske tidende, 1995-10-23
Weekendavisen, 1995-11-03
Lektørudtalelse
Meningen med dette epos er '..at afrunde mit skriftlige virke i offentligheden så ærligt og fyldestgørende som muligt,..'. Resultatet er blevet en række små erindringsstrejf, især fra teatretsog kunstens verden. Et imponerende galleri toner frem: forældrene Helge og Edith R" Poul Reumert, Mogens Wieth, John Price, Osvald Helmuth og mange andre fra både ind- og udland. Tonefaldet er detpå en gang reflekterende og selvransagende, tillige med præg af den fornødne distance og/eller ironi, når dette fordres. Som en af Fru Thalia's flittige tjenere gennem mere end 60 årer venne- ogbekendtskabskredsen selvsagt stor. Alle såvel levende som døde krediteres da også i dette causerende skrift, både scenisk og privat, men altid loyalt og med skyldig iagttagen af diskretion og pli.Udover at mindes de mange i skrift, tegninger, breve og billeder også en udgivelse, der tegner et portræt af et menneske, som har været ramt af tilværelsens storme, men nu som altid synes fastforankret i ethumanistisk livssyn. Ikke uden en kredsen om livets afslutning, den 85-årige forf. synes dog at skrive med såvel lune, humor og overskud af kræfter intakte. En udgivelse, der knyttersig til tidligere erindringer, f.eks Lys badet i skygger, 1984, og kan anvendes på linie hermed
Læs hele anmeldelsen